Er Malmø ved at blive København M?

Danskerne lægger flere kroner i Sverige end ventet. Sådan lyder meldingen fra Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmænd, efter at en ny svensk rapport sætter kroner og øre på, hvad de danske forbrugere lægger på den anden side af Sundet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Måske er Malmø virkelig ved at blive til København M. En ny rapport sætter tal på danskernes forbrug på den anden side af Sundet, og selv om en styrket svensk krone har betydet, at grænsehandlen er gået en anelse tilbage, er den svenske grænsehandel markant større end ventet. Sådan lyder meldingen fra Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmænd.

Rapporten fra den svenske analysevirksomhed HUI, »Nordisk gränshandel och turism i Sverige 2010«, viser, at danskerne samlet set brugte for 3,5 milliarder kroner i Sverige i første halvår af 2010. Tallet omfatter både grænsehandel, altså forbrugere, der udelukkende er af sted for at shoppe en enkelt dag, og ferierende danskere i Sverige, der både shopper og lægger kroner på hoteller og restauranter.

Grænsehandlen alene udgjorde i første halvår 890 millioner kroner. Der er altså endnu et stykke op til de tre milliarder kroner, grænsehandlen med nydelsesmidler udgjorde ved den tyske grænse i 2009.

Den svenske grænsehandel er dog svagt stigende - fra 525 millioner i første kvartal 2010 til 575 millioner kroner i andet halvår, selv om den ellers tillokkende lave, svenske krone er steget i kurs samtidig.

Se grafik i stort format her.

Stigningen i den svenske grænsehandel er da heller ikke et emne, man tager let på hos Dansk Erhverv.

»Jeg synes, det er relativt mange penge,« siger chefkonsulent Mette Feifer og peger på, at ud af det samlede danske forbrug i første halvår i Sverige på 3,5 milliarder kroner, går mere end halvdelen til forbrug i detailbranchen.

»Hvis der samlet set går omkring to milliarder kroner til den svenske detailomsætning, er det en del penge, der går ud af den danske detailhandel. I en krisetid, hvor hver en krone tæller, gør det ondt at miste så mange millioner.«

Uoplyst område

Med rapporten bliver der for første gang sat præcise tal på et relativt uoplyst område. Nabolandet mod øst indgår nemlig ikke, når grænsehandlen i Tyskland opgøres en gang om året. Derfor har opgørelsen af den svenske handel været baseret på spørgeskemaundersøgelser og udviklingen i trafikken på Øresundsbroen.

Hos De Samvirkende Købmænd (DSK) er man rystet over de håndgribelige tal.

»Det er positivt, at der endelig er kvalificerede tal på omfanget, men selve tallene er større, end vi havde frygtet,« siger Claus Bøgelund Nielsen, der er underdirektør i DSK.

Han hæfter sig ved, at dagligvareindkøbene ifølge rapporten udgør 20 procent af danskernes samlede indkøb i Sverige. Det betyder, at danskerne i første halvår af 2010 har lagt 700 millioner kroner i den svenske dagligvarehandel, og af dem var 365 millioner kr. grænsehandel. Derfor håber DSK, at den svenske rapport vil få de danske lovgivere til at spidse ører.

Tab af arbejdspladser

»Politikerne kan selvfølgelig ikke gøre noget ved, at den svenske valuta har været lav og dermed trukket trafik over Sundet, men vi savner en samlet opgørelse over, hvad grænsehandlen betyder i en moderne verden. Det vil sige, hvilken miljøbelastning giver det, at danskerne kører derover og handler, hvor mange arbejdspladser koster det, hvad betyder det i tabt produktivitet, og hvor mange tabte indtægter fra momsafgiften går staten glip af? Det kunne vi samlet set godt tænke os at vide,« siger Claus Bøgelund Nielsen.

Han håber i sidste ende, at bedre oplysning om grænsehandlen vil belyse områdets alvor.

»Konklusionen er jo, at det koster Danmark arbejdspladser og produktivitet, at vi hellere handler i Sverige, hvorimod det skaber vækst, at forbrugerne køber varer herhjemme, og hvis der er noget, vi mangler, er det da vækst.«