Er Mærsks nedtur cyklisk – eller permanent?

Erhvervskommentar.

Jens Chr. Hansen. Fold sammen
Læs mere

Landets største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk, bevæger sig rundt på tunge fødder. Udsigterne er trøstesløse, lyspunkterne få. Den store Mærsk-maskine holdes i den grad oppe af fortsatte benhårde besparelser og effektiviseringer samt ikke mindst tilliden til, at den store og stigende pengetank skal bringe Mærsk-gruppen frelst igennem disse års prøvelser.

Der er mange – og også mange gode – forklaringer på, at A.P. Møller - Mærsk hænger fast i kviksandet. Oliepris, fragtrater m.v., men skjules kan det ikke, at omverdenens pres og især aktiemarkedets pres på topledelsen for at levere afkast på aktien er markant stigende.

A.P. Møller - Mærsk er nu engang i disse svære forretningsområder, fordi ledelsen har besluttet det, og derfor rettes det kritiske søgelys i stigende grad mod topledelsen, og de løsninger og den strategi for fremtiden, som ledelsen lægger frem.

Den pil peger nu engang mod topledelsen ved formanden, Michael Pram Rasmussen, og den daglige chef, Nils Smedegaard Andersen. Set med investorøjne har det ledende aktieindeks, C20, på fondsbørsen givet et dobbelt så stort afkast over de seneste fem år, som det Mærsk har givet sine aktionærer. Det er til at tage at føle på.

Respekten for ledelseskraften i Mærsk er fortsat stor, men på et tidspunkt skal denne ledelseskraft omsættes til den strategi, Mærsk-gruppen skal stå på de næste fem, ti og tyve år.

Er det olie, er det rederidrift? Foreløbig er den strategiske udmelding, at A.P. Møller - Mærsk skal stå på de to hovedforretningsben, olie og containerdrift. Tilsat supplerende forretningsområder inden for samme gebet, nemlig havneterminaler, boreplatforme og shipping i øvrigt.

Kvartalsregnskabet onsdag gav hverken svar eller forløsning. Det skal med, at der »kun« er tale om et kvartalsregnskab, et øjebliksbillede pr. ultimo marts 2016, men dykker man ned i tallene, er tendensen klar – og skuffende.

Omsætningen er fortsat faldende, ganske kraftigt. Det er ikke overraskende al den stund, både fragtrater og oliepris er presset helt i bund. Det skal selvfølgelig resultere i faldende omsætning. Men tager man de store briller på, eksempelvis femårs­udviklingen, så har omsætningen målt i US dollar været jævnt faldende over hele perioden. Driftsindtjeningen derimod har holdt sig mere stabil, om end dog også med en stagnerende tendens over de senere år.

A.P. Møller - Mærsk har solgt sine to store aktieposter i Dansk Supermarked og Danske Bank og har dermed fået masser af milliarder i kassen. Problemet er bare, at det ikke er milliarder, som Mærsk-gruppen mangler. Det er forretningsområder i fremgang.

Er der da ingen lyspunkter fremover? Jo, olieprisen er igen steget op fra de døde, og det er svært at tro, at fragtraterne kan holde sig nede på bunden i en længere periode. Noget tyder på, at Maersk Oil, som er det mest udfordrede forretningsben i gruppen, får hevet den store og meget vigtige koncessionsaftale om olieudvinding i Qatar hjem. Det ventes afgjort inden for de allernærmeste måneder, men lokale medier i Qatar har antydet, at det sandsynligvis bliver Maersk Oil, der løber med den nye kontrakt.

Kigger man alene på 2016-kvartalsregnskabet, er det værd at hæfte sig ved, at udover faldende omsætning og faldende indtjening, er der også et markant fald i det vigtige nøgletal »cash-flow.«

Håndteringen af pengestrømme er ellers en af Mærsks spidskompetencer, men et fald i cash-flow fra driften til nu blot 250 mio. dollar er bekymrende. Samtidig er gælden steget i kvartalet med tre mia. dollar til nu 10,6 mia. dollar.

Der er dog ingen grund til bekymring for Mærsks finansielle styrke. Den likvide pengekasse var ved kvartalets afslutning på 11,9 mia. dollar – altså næsten 75 mia. kroner.

Det kan være svært at forstå, at Mærsk-aktien bankede i vejret på trods af de ovennævnte triste udsigter for virksomheden. Det skyldes dog alene, at forventningerne til Mærsks kvartalsregnskab var meget beskedne, flere analysehuse havde endog forventet et samlet underskud i Mærsk.

Det skete ikke. Gruppen holdt sig lige netop oven vande med et overskud på bundlinjen på 224 mio. dollar, men det er altså på baggrund af en omsætning på 8,5 mia. dollar. Aktiekursstigningen er således ikke udtryk for, at det går bedre i Mærsk, men alene at ikke går helt så galt som frygtet.

Forventninger internt på Esplanaden har fået flere tak nedad de senere år. Konkret udtrykt af Nils Smedegaard Andersen efter regnskabet med disse ord: »De fleste af vores forretninger er i positiv gænge – ikke positiv udvikling – men de tjener penge,« lød det således fra Smedegaard. Et forsøg fra topledelsen på at tilpasse de svage resultater til de ligeså beskedne interne forventninger.

Det ligner ikke Mærsk. Mærsk plejer at være foran udviklingen på markederne. Det store spørgsmål er, om den lave oliepris og de lave fragtrater »blot« er en midlertidig cyklisk nedtur eller udtryk for det, der er værre, nemlig en permanent tilstand.