Er hjemturen blevet aflyst? Sådan er du stillet

Strejkerne fortsætter i SAS, der tirsdag søgte om konkursbeskyttelse i USA. Med massevis af aflyste afgange kan nogle passagerer blive nødsaget til selv at lægge ud for en ny billet. Berlingske gennemgår her passagerrettighederne.

Tusindvis af passagerer påvirkes i disse dage af strejker hos SAS. Læs her, hvordan du er stillet, hvis du skal lægge ud for en ny billet. Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix/Arkivfoto

Der er i de disse dage voldsom opmærksomhed om luftfartsselskabet SAS, der på dramatisk vis forsøger at holde sig på vingerne.

Opmærksomheden kommer ikke mindst fra SAS’ passagerer, som skal på sommerferie, eller fra rejsende, der er kommet frem, og nu ikke ved om de på grund af strejken kan komme hjem fra ferie.