Er gebyrgribben tilbage?

Engang var det daværende Danske Bank-direktør, Peter Straarup, der fik den lidet misundelsesværdige titel "gebyrgrib". Skal prædikatet nu støves af og hæftes på en ny bankdirektør?

Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu skruer bankerne igen op for gebyrerne. En årsag er den paradoksale, at bankerne har for mange penge, fordi danskerne puger penge sammen og nedbringer gæld. Samtidig er det nu blevet vanskeligt for bankerne at få noget i rente for at passe på danskernes formue – de kan ende med at skulle betale for det.

Det kan ende med, at det kommer til at koste danskerne en negativ rente at have penge stående i banken. Men det er en farlig vej at gå, for så kan man jo ligeså godt hæve formuen og lægge den i seddelbundter under madrassen. Derfor vil bankerne indtil videre forsøge at fastholde indlånsrenten på nul for almindelige lønkonti. Har man mod på at binde pengene i længere tid, ser billedet noget anderledes ud. For så kan man gå i de banker, der stadig mangler penge som spanske Santander eller Vestjysk Bank. Det kan give op til to pct. i rente.

Men der er en genvej for bankerne til at tjene penge på deres kunder – gebyrerne. Og en gennemgang af bankernes gebyrindtægter i dagens Business viser, at vi allerede er på vej i den retning. Det er et skifte i forhold til før krisen, for dengang lånte bankerne så mange penge ud, at de måtte låne dem af banker og investorer i andre lande. Det gav god indtjening, men blev ret så problematisk, da finanskrisen ramte. I dag bugner de danske banker af indlån.

Men der er en anden årsag til, at flere banker tøver med gebyrerne, for de vil nødig få titlen »gebyrgribben«. Det ord opstod for første gang i dansk presse 6. januar 2005. Det var Peter Straarup, der fik titlen, da han som Danske Banks direktør og formand for Finansrådet måtte stå på mål for indførelsen af et gebyr på Dankortet. Tabloid-journalisterne forsøgte igen og igen at få fat i Straarup, og da han ikke svarede, ringede de på hos ham hjemme i privaten – og da opstod overskriften »Gebyrgribben smækkede døren.«

Det var ikke nogen stor journalistisk afsløring, men udtrykket var så effektfuldt, at det kom til at klæbe til Straarup og Danske Bank i årene fremover – og det var formentlig stærkt medvirkende til, at Danske Bank indførte sit gebyrfrie univers. En model der blev kopieret af andre banker, men som nu er under pres. For det er begyndt at koste penge at have en basal bankkonto. Det er problematisk, for bankerne har statsmonopol på at tilbyde kunderne en »Nemkonto«, som staten bruger til at udbetale sine ydelser til borgerne med. Og opkræver bankerne et stort gebyr for en simpel konto, har man de facto skabt en pengemaskine for bankerne. Derfor indfører man nu et loft over gebyret på 180 kroner om året.

Det skal bemærkes, at mange banker stadig har gratis nemkonti, mens aktører som Danske Bank og Jyske Bank opkræver gebyrer. Der kan også ske det, at bankerne igen begynder at skrue op for de mere skjulte gebyrer som f.eks. pengeoverførsler og betaling af regninger i netbanken. Sker det, er gebyrgribben for alvor tilbage.