Er Finanstilsynet blevet urørligt?

Igen og igen har bankernes vagthund fået styrket sin magtbase. Det har været politikernes og samfundets modsvar på de svigt i bankerne, som finanskrisen tydeliggjorde.

Foto: Carl Redhead. Finanstilsynet.
Læs mere
Fold sammen

Embedsmændene i Finanstilsynet kan i dag blande sig i en privat virksomheds drift (en bank), hvis de mener, at den løber for store risici, ligesom Finanstilsynet har hjemmel til at ændre aktionærvalgte bestyrelser, hvis tilsynet ikke mener, at de er kompetente til opgaven.

Det er stærke sager, som var utænkelige i årene op til krisen. Samtidig har det vist sig overordentligt svært for bankerne at få ret, hvis de er uenige med Finanstilsynet og prøver sagen i Erhvervsankenævnet. Det viser de afgørelser, som nævnet har truffet siden krisen på bankområdet. En juridisk forklaring kan være, at desto større magtbase Finanstilsynet får, desto sværere bliver det også at ramme ved siden af skiven for embedsmændene. De kan med andre ord gå stadig længere, før ankenævnet griber ind.

Men inden for de seneste måneder har to af landets stærkeste finansielle koncerner Danske Bank og PFA valgt at udfordre Finans-tilsynets afgørelser. I begge tilfælde er der tale om betydningsfulde sager, som i sidste ende kan koste de to virksomheder milliarder, hvis de ikke får medhold. De juridiske ressourcer fra to så stærke aktører vil utvivlsomt udfordre Finanstilsynet.

Begge sager er ganske komplekse. For Danske Banks vedkommende er det igen et eksempel på, at Finanstilsynet går ind og blander sig direkte i bankens drift. Det gør ondt. Samtidig er det et eksempel på, at banken, der har nogle af landets dygtigste bankanalytiske hjerner, ikke føler, at Finanstilsynet til fulde forstår bankens måde at beregne sine risici på.

Det seneste eksempel på, at en bank for alvor tog boksehandskerne på over for Finanstilsynet, var, da Amagerbanken prøvede sin sag ved ankenævnet. De vandt heller ikke, men illustrerede alligevel en overlevelsesvilje, som man må respektere, selv om det ikke gik.

I det hele taget er det overraskende, at der siden finanskrisen ikke har været flere banker, som har udfordret Finanstilsynet. Igen og igen har vi set, at Finanstilsynets afgørelser har sendt banker ud over afgrunden, men selv om både bankdirektører og bestyrelsesformænd har set måbende til, mens deres bank er blevet lukket om ørerne på dem, så har kun ganske få prøvet deres sager ved Erhvervsankenævnet. Måske var det på grund af frygten for at tabe.

Men nu kan der være nye toner på vej, for ifølge Berlingskes oplysninger er der en afgørelse på vej fra Ankenævnet, hvor en bank har held til at bremse Finanstilsynets indgreb. Samtidig skal PFAs og Danske Banks sager nok udfordre Finanstilsynets magt, hvor urørlig den end måtte være.