Er en månedsløn på 194.000 kroner i orden?

Medarbejderne i en del af Danske Bank tjener i gennemsnit knap 200.000 kroner om måneden. Er det fair og hvordan kan det lade sig gøre, spørger Business.dk-blogger Joachim Sperling.

Foto: Scanpix
Det er kommet frem, at medarbejderne i Danske Markets, der er en del af Danske Bank hiver en gennemsnitsløn på lige knap 200.000 kroner. Det er en gedigen løn for at sidde på sin flade … og sprede noget risiko. (oplysningerne fremgår af Danske Banks såkaldte Factbook, så banken forsøger ikke at skjule oplysningerne)

Sagen rammer lige ned i diskussionen om bankpakker, statsstøtte og politisk styring af banksektoren. For det er klart, at det kan vække harme, at en bank giver en hel afdeling gennemsnitlige månedslønninger, der ligger over hvad en kassedame kan tjene på et helt år.

Men lad os lige finde ud af hvorfor Danske Markets tjener 7,8 mia kroner i første halvår mod kun godt 1 mia kroner sidste år?