Fra 2012 bliver det obligatorisk for virksomheder at indberette digitalt til offentlige myndigheder.
Ligesom virksomhederne siden februar 2005 har skullet sende fakturaer til offentlige kunder elektronisk, er der en række andre områder, hvor der er krav om digital indberetning. For nylig blev fristen for kravet om, at virksomheder skal aflevere deres årsregnskaber digitalt udskudt, så det for en række virksomheder først bliver aktuelt i løbet af 2012.
Der er en række områder, hvor virksomhederne kan blive bedre til at udnytte de it-værktøjer fra det offentlige, som understøtter digital indberetning. Derfor har Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Virk.dk i samarbejde med IT- og Telestyrelsen gennemført et e-læringsprojekt, der skal hjælpe virksomheder med at bruge statens digitale løsninger. I 30 undervisningsfilm på http://virkguiden.virk.dk får de hjælp til at udnytte værktøjerne bedre.
Bliver din virksomhed udfordret af kravet om digital indberetning? Giver det positive eller negative effekter i din virksomheder.
ErhvervsBladet vil gerne høre mere om dine erfaringer. Skriv til: tip@erhvervsbladet.dk