Er du ansat i staten og over 55 år, sidder fyresedlerne løst: »Det skriger jo til himlen«

Pensionsalderen bliver gradvist hævet, og staten har de seneste år gjort talrige forsøg på at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Alligevel bliver statsansatte over 55 år fyret i langt større omfang end deres yngre kollegaer. Det viser en opgørelse fra IDA.

I det private repræsenterer medlemmer over 55 år kun 17 procent af fyringssagerne, mens de udgør 20 procent af medlemsskaren. I regioner og kommuner omhandler 26 procent af fyringssagerne dem over 55, mens de udgør 22 procent af medlemmerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er du ansat i staten, og er du rundet de 55 år, så står du tilsyneladende forrest i køen, når der skal afskediges medarbejdere.

En ny opgørelse fra fagforeningen IDA viser nemlig, at statsansatte over 55 er stærkt overrepræsenterede i fyringssager blandt IDAS medlemmer. Medlemmer over 55 udgør 41 procent af afskedigelsessagerne inden for staten, mens de kun udgør 22 procent af de medlemmer, der er ansat i staten.

Malene Matthison-Hansen, der formand for Ansattes Råd i IDA, er bekymret over tallene.

»Jeg vil ikke sige, at jeg var voldsomt overrasket, for vi har haft fornemmelsen af, at man er mere tilbøjelig til at fyre de ældre. Men jeg synes godt nok, at det er en stor overrepræsentation. Man kan ikke lade være med at undre sig over, at man ikke fra statens side selv er opmærksom på det og gør noget ved det,« siger hun.

I regioner, kommuner og på det private arbejdsmarked er virkeligheden en anden. I det private repræsenterer medlemmer over 55 år kun 17 procent af fyringssagerne, men udgør 20 procent af medlemsskaren. I regioner og kommuner omhandler 26 procent af fyringssagerne dem over 55, mens de udgør 22 procent af medlemmerne.

Malene Matthison-Hansen ærgrer sig over, at de statslige arbejdsgivere er dårligst til at beholde ældre medarbejdere.

»Det sender et forkert signal til resten af arbejdsmarkedet. Det er jo staten, der på mange måder sætter retningen for, hvordan arbejdsmarkedet skal være. Den er den nærmeste instans til vores politikere. Så de her skåltaler om, at vi skal blive længe på arbejdsmarkedet, kommer til at lyde en lille smule hule, hvis man ikke er interesseret i at beholde dem, man kan beholde,« siger hun.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der varetager statens arbejdsgiverrolle, gør opmærksom på, at staten har den største andel af ældre medarbejdere.

»På det statslige område er der en større andel, der er fyldt 55 år, end på det samlede arbejdsmarked. Når vi ser på aldersfordelingen blandt de statsansatte, så er knap 40 procent af de statsansatte fyldt 50 år. På det samlede arbejdsmarked er det cirka 1/3, der er fyldt 50 år,« skriver styrelsen i et svar til Berlingske.

Styrelsen mener ikke, at der er tale om forskelsbehandling på baggrund af alder.

»I tilfælde hvor man er nødsaget til at afskedige medarbejdere og ledere, er det den enkelte statslige arbejdsgivers ansvar og kompetence at beslutte, hvilke medarbejdere og ledere der skal afskediges ud fra en samlet vurdering af, hvem der bedst kan undværes i den givne situation. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har ikke grundlag for at tro, at seniorer i højere grad bliver afskediget end andre ansatte, fordi de er seniorer,« skriver styrelsen.

De ældre medarbejdere har en særlig værdi

Malene Matthison-Hansen fra IDA peger på, at det ofte er svært for seniorer at finde arbejde igen, når først de er fyret.

»Staten er med til at gøre problemet med manglende arbejdskraft større. Vi ved, at den ældre generation, der er på arbejdsmarkedet i øjeblikket, er en stor, vigtig generation at holde fast i, og vi ved også, hvor svært det er at få arbejde, når man først er blevet afskediget i den alder. Så skriger det jo til himlen, at det er dem, man afskediger,« siger hun.

En ny analyse fra Djøf tegner et lignende billede. Her fremgår det, at Danmark er det land i Skandinavien, der er dårligst til at beskæftige folk over 60. Hvis vi var lige så gode som Norge, ville vi have 66.000 flere mennesker i arbejde.

Ifølge Malene Matthison-Hansen bør vi have mere fokus på de ældre som en vigtig ressource for arbejdsmarkedet.

»Det handler om at have en bevidsthed om, at ældre medarbejdere har en værdi. Man burde interessere sig noget mere for, hvordan de fortsat kan bidrage til et godt arbejdsmarked og en god arbejdsplads. De kommer med mange gode kompetencer. De har en masse erfaring og indsigt. Jeg kan være bekymret for, arbejdsgiverne ikke gør nok for, at deres medarbejdere bliver ved med at være relevante for arbejdsmarkedet. At de ikke gør nok for at videreuddanne den ældre del af medarbejderstaben,« siger hun.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er enig i de ældres særlige værdi for arbejdsmarkedet:

»Fastholdelse og udvikling af seniorer på de statslige arbejdspladser er et centralt indsatsområde. Seniorer udgør en værdifuld arbejdskraft i staten og bidrager til at løfte en lang række opgaver af samfundsmæssig betydning. Derfor er det vigtigt, at seniorer ikke oplever, at deres alder bliver opfattet som et problem. Tværtimod har vi brug for gode erfarne kræfter. Det er derfor den klare ambition at fastholde de ældre medarbejdere, der kan og vil, på arbejdsmarkedet,« skriver styrelsen til Berlingske.