Er din LinkedIn-konto blevet hacket?

En ny tjeneste undersøger, om din adgangskode til LinkedIn er blandt de 6,5 millioner, som er blevet hacket og stjålet.

Foto: JUSTIN SULLIVAN

Det sociale karrierenetværk LinkedIn oplyser, at 6,5 millioner passwords formentlig er blevet lækket, og opfordrer nu til, at alle brugere skifter adgangskode. Det skriver Version2.dk

En hurtig reaktion på lækket og et fiffigt ordspil har nu resulteret i tjenesten LeakedIn.org, der tjekker, om et indtastet password er blandt de 6,5 millioner lækkede.

Men er det er det ikke hamrende usikkert at indtaste sit password på et tilfældigt website? Er det ikke bare en smart måde at lokke hemmeligheder ud af folk på?

Nej, siger folkene bag LeakedIn.org. Når du indtaster noget i password-feltet, hasher noget Javascript-kode det indtastede, før det sendes videre til serveren. Version2 har set i sitets kildekode og kan bekræfte dette. Det er dog stadig på eget ansvar, om man i sidste ende tør udlevere sit password til tjenesten, og under alle omstændigheder bør man - som Poul-Henning Kamp påpeger i debatten under denne artikel - skifte sit password og kun bruge tjenesten til at tjekke, om det nu skiftede password var hacket eller ej.

Når du så har indtastet dit password, giver sitet et af tre mulige svar.

Er du blandt de heldige, dukker en grøn bjælke op med beskeden "Det ser ud til dit password ikke er lækket. Hurra!"

Deltag i debatten på Version2.dk