Er Danske Bank ude af finanskrisen?

Spørgsmålet er, om det positive budskab fra Eivind Kolding er andet end ønsketænkning og veltimet påvirkning af lydhøre journalister.

Foto: Malte Kristiansen. Finansredaktør Peter Nyholm Jensen gør status på hvor langt Michael er nået med Nykredits problemer.
Læs mere
Fold sammen

Det er et af de små mesterstykker, som en topchef gerne betaler en kommunikationsrådgiver dyrt for at levere: »Det betyder, at vi nu kan lukke den sidste låge med hensyn til finanskrisen og i stedet fokusere på de fremadrettede mål for banken,« lød fra Danske Banks topchef Eivind Kolding på pressemødet, da Danske Bank fremlagde sit halvårsregnskab i går.

Man kan ikke lade være med at blive en smule glad på Danske Banks vegne, idet banken jo om nogen blev ramt i flanken af finanskrisen, efter at have ekspanderet med voldsomt dårlig timing i tiden op til 2008. Man kan roligt sige, at Danske Bank på rekordtid gik fra rollen som ufejlbarlig til fejlbarlig i danskernes øjne. Men spørgsmålet er, om det positive budskab fra Kolding er andet end ønsketænkning og veltimet påvirkning af lydhøre journalister.

Eivind Kolding henviste til med udtalelsen direkte til udviklingen i mængden af dårlige lån. Disse låns andel af Danske Banks samlede udlån faldt i årets andet kvartal til det laveste niveau siden finanskrisen satte ind – uden at de dog er helt så lave som i første og andet kvartal i 2008. Så på det punkt har Eivind Kolding alt andet lige ret – tab på dårlige lån er på vej ned. Men anderledes forholder det sig med de afledte effekter af finanskrisen. Dem slås Danske Bank stadig med, og de kommer til at presse bankens indtjening mange år endnu. Målet om at nå de 12 pct. i årligt afkast i 2015 er i fare, erkender Eivind Kolding, hvis renten ikke for alvor begynder at kravle opad. Og det er der p.t. ikke meget, der tyder på, at den kommer til. Da det ekstraordinært lave renteniveau er en afledt konsekvens af krisen, er Danske Bank altså ikke forbi finanskrisen her.

Et andet punkt, som kan ramme Danske Bank hårdt, er den bølge af forstørrede krav til systemiske bankers økonomiske polstring, som i disse dage er centrum for et indædt polisk opgør med Danske Bank stående på sidelinjen. Omdrejningspunktet for debatten er den såkaldte SIFI-rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet, der har opstillet en række strenge krav til de vigtigste banker. Regeringen står bag rapporten, mens Venstre og Konservative vil have lempet kravene, der kan koste banksektoren op mod ti mia. kr. om året ifølge Danske Bank, som selv sidder på broderparten af den omkostning. En større egenkapital vil svække Danske Banks håb om at opnå en egenkapitalforrentning 12 pct.

Så med det in mente er svaret klart - Danske Bank slås stadig med dønningerne efter finanskrisen.