Er British Airways britisk nok?

British Airways' påtænkte fusion med spanske Iberia kommer måske ikke til at foregå helt gnidningsfrit. Flyselskabet skal bevise, at det er britisk nok for at blive blandt de børsnoterede virksomheder i FTSE 100.

Foto: PAUL HACKETT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det nye holdingselskab for British Airways og Iberia kommer til at hedde International Airlines og vil have sin primære base i Spanien. Ligesom det nye selskab vil blive børsnoteret i Madrid. Det gør ifølge FTSE 100, modsvarende det danske C20-indeks, det britiske luftfartsselskab spansk. Det skriver Times Online.

British Airways har aftalt tre møder med FTSE International, selskabet der står bag FTSE 100 og andre indekser, for at drøfte spørgsmålet om at bevare noteringen i London som den primære. Udbyttet af det møde vil dog først blive annonceret, når fusionen efter planen gennemføres senere på året.

Tolker man FTSE's regler helt efter bogen er International Airlines spansk, og kan derfor blive blokeret i deres bestræbelser på at blive noteret i London.

Bølge af fusioner

International Airlines vil dog få hovedsæde i Storbritannien, og brandet BA består. Desuden vil det fusionerede selskab være 56 procent ejet af eksisterende BA-aktionærer.

En talsmand for British Airways har ifølge Times Online sagt, at selskabet ikke er bange for at miste noteringen på London Stock Exchange.

British Airways' fusion med Iberia kommer midt i en bølge af konsolideringer i luftfartsindustrien. United og Continental offentliggjorde deres planer om at fusionere sidste weekend, mens det australske flyselskab Virgin Blue og Air New Zealand i tirsdags bekræftede, at de forhandler om en alliance.