EQT-direktør vil udrydde myter om kapitalfonde

Man behøver ikke være bange for kapitalfonde. De seneste to års heftige debat om kapitalfondenes indflydelse i dansk erhvervsliv bygger på myter og misforståelser, mener Ole Andersen fra kapitalfonden EQT, der blandt andet ejer servicegiganten ISS.

Derfor vil Ole Andersen udrydde, hvad han kalder medieskabte myter, hvor især overtagelsen af ISS og TDC har skabt voldsom debat om kapitalfondenes opførsel. TDC blev overtaget af fem kapitalfonde.

- Jeg er helt overbevist om at kapitalfonde er en gevinst for samfundet. Vi skaber arbejdspladser og værdi for vores aktionærer.

Når det er sagt er alt dog ikke entydigt positivt.

Vi bryder os ikke om fælles opkøb. Vi køber ikke et selskab med mindre vi kan få over 50 pct., sagde Ole Andersen i et indlæg på VL Døgnet 2007.

Mindre åbenhed, skatteundragelse og massiv gældsættelse af det overtagne selskab er blandt de mindre flatterende mærkater på de selskaber, der er blevet overtaget af kapitalfonde.

- Første myte skulle være, at vi tænker kortsigtet og går efter de hurtige gevinster. Det passer ikke. Værdiskabelse for kapitalfonde går gennem langsigtet strategisk udvikling af de overtagne selskaber. Samtidig skulle vi begrænse firmaernes vækstmulighederne ved at påføre dem en betydelig gæld. EQT har lavet syv danske investeringer siden 1994, og vi gennemsnitligt skabt 18 pct. vækst i omsætning og 27 pct. vækst i indtjeningen, konstaterede Ole Andersen.

EQT mener også, at det er en myte, at kapitalfonde ikke tilfører en virksomhed noget, som den ikke selv kunne gøre. Dog er det rigtigt, at selskaber ejet af kapitalfonde bliver mindre åbne.

- Kapitalfonde kombinere de private selskabers koncentrede ejerskab med børsnoterede selskabers adgang til kapital.

Virksomheder ejet af kapitalfonde kommunikerer dog mindre end børsnoterede selskaber. Så det er rigtigt, at der for journalisterne er mindre information, men for ejerne er informationer ligeså meget eller mere. Samtidig er ISS i dag mindst lige så åben, som da selskabet var børsnoteret, lød fra Ole Andersen, EQT er lighed men en række andre kapitalfonde etableret på Jersey i den engelske kanal. Det er en ø, der er berygtet for at huse skattesnydere, men EQT's etablering på Jersey handler ikke om at snyde i skat, bedyrede Ole Andersen.

- Formålet med etableringen på Jersey er ikke skatteundragelse, men et forsøg på at undgå dobbeltbeskatning.

Placeringen på de engelske kanaløer er en markedsstandard, der skal til for at tiltrække kapital. Det er ikke for at undgå at betale skat, sagde EQT-direktøren.

RB-Børsen