Entreprenører graver vejene op uden tilladelse

Over halvdelen af det københavnske vejarbejde sker uden forudgående tilladelse, viser en stikprøve fra Københavns Kommune. Der er ingen konsekvenser for entreprenørerne, men det medfører unødige gener for trafikanterne.

Ud af de 10.000 steder, der hvert år graves i vejene, er det kun 1.000, hvor Københavns Kommune selv er bygherre, derfor kan kummunen ikke stille krav til entreprenørerne. Her arbejdes der ved Vibenshus Runddel i København. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der bliver gravet i de københavnske veje 10.000 steder hvert år. Set i det lys er det måske ikke så underligt, hvis man føler, de karakteristiske afspærringer er blevet en del af bybilledet.

Men som Berlingske beskrev i sidste uge, så trækker arbejdet unødigt i langdrag, fordi entreprenørerne sylter vejarbejdet. Det mener i hvert fald Københavns Kommune. Og nu viser en stikprøve foretaget af selvsamme kommune, at størstedelen af gravningerne i vejene ikke overholder reglerne.

Således er over halvdelen af gravningerne i stikprøven blevet udført uden den nødvendige tilladelse, ligesom yderligere 15 procent har sjusket med afspærringerne. Tilbage står således kun en tredjedel, som har overholdt reglerne, og konsekvensen er, at trafikken bliver mindre fremkommelig, fordi kommunen ikke kan koordinere arbejdet. Det viser et notat, kommunen har udarbejdet på baggrund af Berlingskes artikler.


 

Til gengæld er der ingen økonomiske konsekvenser for entreprenørerne, som blot bliver bedt om at stoppe arbejdet, indtil tilladelsen er på plads. Og ifølge notatet sker det mellem fem og ti gange om ugen, at kommunen må bortvise en entreprenør på grund af manglende tilladelse.

Ikke modstand mod at følge reglerne

Hos Danske Anlægsentreprenører, et branchefællesskab under Dansk Byggeri, som organiserer en række entreprenørvirksomheder, mener man dog ikke, tallene skyldes manglende konsekvenser for entreprenørerne.

»Man kan selvølgelig ikke afvise, at det er fordi, der ikke er nogen konsekvenser. Men blandt vores medlemmer er der ikke modstand mod at følge reglerne, og derfor tror jeg, det handler om, at der ikke skal være for meget bureaukrati omkring reglerne,« siger Niels Nielsen, branchedirektør for Danske Anlægsentreprenører.

Han peger desuden på, at stikprøven på 158 tilsyn i 2013 ikke nødvendigvis giver et retvisende billede, og at en del af gravningerne skyldes akutte forhold, hvor der ikke altid er tid til at indhente tilladelse.

Den 21. november skal anlægsentreprenørerne mødes med kommunen for at diskutere mulige løsninger på de problemer, der har tegnet sig med vejarbejdet. Og her vil man også tage tallene for manglende tilladelser med, så man kan få belyst, hvad der ligger bag.

Ud af de 10.000 steder, der hvert år graves i vejene, er det kun 1.000, hvor Københavns Kommune selv er bygherre. Resten er typisk bestilt af forsyningsselskaber, som har kabler eller rør under vejene, eller af forskellige storbyggerier som metroen eller udbygningen af Nordhavn. Derfor kan kommunen ikke stille krav til entreprenørerne, ligesom det bliver sværere at koordinere påvirkningen af trafikken.