Enighed om tæt overvågning

Netangreb. Et enigt folketing giver grønt lys for, at al nettrafik til og fra ministerierne bliver overvåget, så angreb mod den danske del af Internet kan forhindres.

I onsdags sagde Folketinget god for den statslige varslingstjeneste GovCERT, som skal overvåge netforbindelserne en række ministerier. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarks forsvar mod store, lammende hackerangreb er nu endeligt på plads.

Et enigt folketing sagde i onsdags god for den statslige varslingstjeneste GovCERT, som dermed fra 1. juli får lov til både at suge til sig fra de offentlige IT-systemer for at finde angrebsmønstre og bagefter skal kunne slå tilbage og – helst – få stoppet mulige angreb.

111 stemte for, ingen gik hverken imod eller undlod at stemme.

Også SF og Enhedslisten, som normalt er på vagt over for overvågningstiltag, stemte med.

»Jeg synes, at man har prøvet at have al respekt for persondataloven, som det er teknisk muligt, når man samtidig ønsker at beskytte sig. Man lever op til det ved, at kun de, der naturligt har adgang til data, kan få det, ellers ved man straks, hvem der anvender data, og hvad de bruges til. Dette er helt klart ikke big Brother. Det er lykkedes at dække os ind, så selv om nogen skulle få interessen, kan det ikke lade sig gøre, uden at vi ved det,« siger SFs IT-ordfører, Hanne Agersnap.

GovCERT sætter et elektronisk sugerør på netforbindelserne til en række ministerier for at lede efter mønstre i den ind- og udadgående trafik. Det sker uden en retskendelse. Men kun ved begrundet mistanke, og hvis det er nødvendigt for analysen, må der kikkes i de beskeder og dokumenter, som på den måde opfanges.

Sikkerhedsekspert Ulf Munkedal, der er administrerende direktør for IT-sikkerhedsfirmaet Fort Consult, ser gode muligheder for, at GovCERT kan slå effektivt til.

»Det gør helt bestemt en forskel, og jeg tror, at vi vil gå glæde af GovCERT de næste mange år. GovCERT har netop en god chance for at opdage, hvis datatrafikken ud af et ministerium eller sekretariat ser mærkelig ud, fordi man sætter sig ud over et enkelt ministerium. Det vil være svært for den sikkerhedsansvarlige i ministeriet selv at opdage det. Men hvis der pludselig ses mystisk trafik fra Statsministeriet til f.eks. Kina, kan man kontakte IT-chefen i ministeriet,« siger Ulf Munkedal.

At det ikke bare er tomme trusler, ses af, at den tyske forbundskansler Angela Merkels PC var blevet inficeret og sendte data til Kina.

Ulf Munkedal roser staten for sin åbenhed om det prekære persondataspørgsmål.

»GovCERT spiller efter reglerne. Det kan vi godt lide at se, og det fortjener stor hæder og ros, at man selv tager spørgsmålet om persondata op for at få en klar retningslinie fra Folketinget, da dette har så stor principiel betydning. Derimod er det ikke hensigtsmæssigt, hvis GovCERT skulle overvåge borgerne i Danmark,« understreger Ulf Munkedal.

Det sker ad andre kanaler. Al brug af telefoner – fastnet som mobiltelefoner – samt Internet har siden september 2007 været overvåget. Politiets Efterretningstjeneste skal på ganske kort tid – med en dommerkendelse i hånden – kunne få adgang til internetudbydernes digitale logbøger. Den såkaldte Logningsbekendtgørelse betyder, at der hvert eneste år samles 100.000 poster ind pr. dansker – fra vugge til grav.