Energistyrelsen svarer igen: Derfor skal også ubeboede øer have mobildata i topfart

Landets øverste telemyndighed tager til genmæle mod kritikken af skrappe krav om god dækning også på ubeboede øer ved kommende mobilsignalauktion. Men telebranchen håber stadig, at hastighedskravene sættes ned efter offentlig høring.

Flakfortet er en af de ubeboede øer, som ifølge regeringens udspil skal have mobildata i topfart - ellers får teleselskaberne ikke lov til at byde på vigtige mobilfrekvenser. Arkivfoto: Susanne Heikendorf, Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Selv om der ikke er en eneste fastboende, kan en ø, hvor der kun findes virksomheder og/eller sommerhuse, alligevel blive omfattet af nye krav til teleselskaberne om at leve mobil internetdækning i topfart.

Det forklarer Energistyrelsen, som er Danmarks øverste telemyndighed, over for Berlingske, efter at teleselskaberne fredag kritiserede, at regeringens krav i forbindelse med den kommende auktion over vigtige mobiltelefonfrekvenser er alt for voldsomme. Telebranchen påpeger, at kravene risikerer at dræne teleselskabernes pengekasser for vigtige investeringer i at udvide mobilnettet andre steder, navnlig i byområder, hvor behovet for ekstra kapacitet konstant vokser. Kritikere har desuden påpeget, at der i mange af områderne er naturbeskyttelseslovgivning, som gør det svært overhovedet at kunne sætte master og antenner op.

25.000 bestemte adresser er berørt

I løbet af i år skal frekvenserne på 700, 900 og 2.300 megahertz udbydes på en auktion, hvor teleselskaberne kan byde - men på betingelse af, at omkring 25.000 bestemte adresser skal dækkes og fremover have adgang til internetforbindelser på mindst 20 megabit i sekundet. Adresserne omfatter også ubeboede øer som Flakfortet og Hesselø, hvilket har vakt stor undren.

900 MHz er allerede i brug i dag og en væsentlig del af de tre danske mobilnet, som TDC, Telia/Telenor og »3« driver. Lave frekvenser som 700 og 900 MHz kan nå længere ud og trænger lettere gennem mure og vægge, så indendørsmobildækningen - og dermed også indendørsdatadækningen via mobilnettet - vil blive forbedret. Høje frekvenser som 2.300 MHz rækker kortere men er til gengæld kraftigere.

Energistyrelsen har derfor valgt at stille såkaldt fladedækningskrav, altså dækning af større, geografiske områder, på 700 og 900 MHz, mens der stilles såkaldt punktdækningskrav - eller dækning på adresseniveau - for at give adgang til 2.300 MHz-frekvensen.

Energistyrelsen: En objektiv model

Ifølge redegørelsen til Berlingske har styrelsen valgt at bruge »en objektiv model« til udvælgelsen af, hvilke områder og adresser der skal dækkes. Det sker ved først at udvælge en række adresser, som lige nu har dårlig dækning - defineret som at stå uden mulighed for at købe en internetforbindelse på mindst 20 megabit i sekundet ind i huset over mobilnettet. Dog frasorteres adresser, som har under 1.500 meter til nærmeste mobilmast, eller som blev omfattet af dækningskrav, da frekvensen på 1.800 MHz var på auktion i 2016, og TDC, Telenor, Telia og »3« tilsammen betalte lidt over en milliard kroner for fortsat at måtte bruge denne frekvens.

Med nu 32.000 adresser i hånden vælger Energistyrelsen herefter ud, hvilke områder der vil blive krævet dækket ved at bruge 700 og 900 MHz-forbindelser, og dernæst, hvilke specifikke adresser der skal dækkes ved at bruge 2.300 MHz-forbindelser. Og i begge tilfælde tæller både helårsboliger, sommerhuse og virksomheder med.

Blandt områder, der skal dækkes af 700 eller 900 MHz-forbindelser, frasorteres steder med færre end 15 adresser og områder med færre end fire adresser pr. kvadratkilometer. Tilbage står 212 områder, som Energistyrelsen nu vil kræve hastigheder på mindst 30 megabit i sekundet ind i huset (download) og mindst tre megabit i sekundet ud ad huset (upload). I alt bliver det til omkring 20.000 adresser.

Af de resterende 12.000 adresser er 5.050 udvalgt som områder, hvor teleselskaberne skal kunne levere mindst 50 megabit som download og mindst fem megabit som upload ved at bruge 2.300 MHz-frekvensen. Det er adresser, som ikke allerede har adgang til mindst 20 megabitforbindelser, og som ikke allerede har fået støtte gennem den statslige bredbåndspulje, hvor staten giver tilskud til dårligt dækkede områder, som dog også selv skal foretage en økonomisk investering i bedre forbindelser for at få del i statstilskuddet.

Telebranchen: Dobbelt så store omkostninger ved at gå fra 20 til 30 megabit

Oplægget til den kommende frekvensauktion er sendt i høring frem til 9. april. Telebranchen håber, at politikerne vil lytte til dens bekymringer over udsigten til en ny milliardregning og lempe på kravene for at kunne købe licens til at bruge frekvenserne til mobiltelefoni og mobildata.

Direktør Jakob Willer fra telebranchens organisation, Teleindustrien i Danmark, understregede fredag over for Berlingske, at »vi støtter fuldtud, at der skal være dækning overalt, og vi har også fuld forståelse for, at man stiller krav i forbindelse med auktionerne«. Det er de høje hastighedskrav, som teleselskaberne finder urimelige.

»30 megabit kræver dobbelt så mange master som 20 megabit med de teknologier, som findes, og som vi har kendskab til. Det er altså dobbelt så store omkostninger, og de er ikke ubetydelige, da det som tommelfingerregel koster en million kroner pr. mast. Dertil kommer de faste omkostninger. Det går ud over alle, at pengene skal bruges så koncentreret for at sikre høje hastigheder i udvalgte områder,« siger Jakob Willer.

Auktionskravene er skrevet ind i det regeringsudspil til nyt, politisk teleforlig, som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der også er teleminister, i sidste uge fremlagde, og som nu skal til politisk forhandling.