Energiselskab satser på naturgas

Energi Nord går nu som det første nordjyske energiselskab ind på markedet for naturgassalg til private og erhverv.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 1. januar 2011 udvider Energi Nord som det første nordjyske energiselskab produktporteføljen til også at omfatte naturgas, oplyser selskabet.

I dag er Energi Nords primære forretningsområder salg af el og energirådgivning til privat- og erhvervskunder.

- Energi Nord har en unik position i Nordjylland, og vi har derfor også et særdeles godt afsæt for at bevæge os ind på markedet for naturgas. Mange af de store spillere på naturgasmarkedet er også i elmarkedet, og vi har tillid til og en tro på, at vi kan opnå det samme inden for naturgas, som vi har gjort inden for el, hvor vi i dag er den største leverandør i Nordjylland, siger afd.chef i Energi Nord Frederik Thidemann.

På landsplan er der 5-6 udbydere af naturgas. Til sammenligning er der godt 70 elselskaber.

De få aktører på naturgasmarkedet har i en årrække skabt et fastlåst marked, som dog er blevet liberaliseret betydeligt med den nordiske gasbørs Nord Pool Gas.

Læs på Business.dk: Penge at spare på gasbørsen

Naturgas dækker i dag cirka en femtedel af det danske energiforbrug.