Energikæmper trodser coronavirus og banker milliarder ind på bundlinjen: »Har bestemt ikke været en nem opgave«

Det er lykkedes Ørsted at opretholde driften på selskabets vindparker under coronakrisen. Det får dem til at tro på, at man kan komme hele vejen igennem 2020 uden mærkbare finansielle slag som følge af den globale pandemi.

Ørsted er netop nu ved at opføre store havvindmølleparker i både Storbritannien, Holland og Taiwan. Selv om bl.a. to værfter i Singapore er lukket ned, regner ledelsen lige nu med at kunne opføre alle tre projekter til den planlagte tid. Billedet er fra havvindmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Konkurser, massefyringer, desperate nødråb og vitale hjælpepakkker.

Den globale coronapandemi har sendt virksomheder verden over mod afgrunden – men ikke verdens største udvikler af havvindmølleparker, danske Ørsted. Tværtimod viser regnskaber for regnskabets første kvartal, der blev fremlagt onsdag morgen, at det indtil videre går over stok og sten.

Efter solid blæst, der er guf for havvindmølleparker, har Ørsted tjent 3,3 milliarder kroner i årets første tre måneder.

»Det er et rigtig stærkt kvartal, og vi glæder os særligt over, at det er lykkes os at opretholde en normal drift i vindparkerne. Det har ikke været nemt. At få mennesker ombord på vores fartøjer, der vedligeholder møllerne, hvor mange kommer fra alle mulige lande, har bestemt ikke været en nem opgave. Men nu er vi blevet meget mere erfarne til at håndtere det end ved krisens start, og derfor tror vi også på, at vi kan klare det fremadrettet,« siger energikæmpens finansdirektør, Marianne Wiinholt.

Modsat en lang række af de andre børsnoterede danske selskaber, holder Ørsted også fortsat fast i sine finansielle forventninger til 2020, udstukket inden coronavirussen rigtigt havde fat andre steder end Kina. Heller ikke udviklingen i april, som de fremlagte tal ikke dækker over, og hvor verden for alvor har været lukket ned, har fået Ørsted til at vakle.

Hvordan tør I fastholde jeres forventninger, når for eksempel jeres leverandører af vindmøller, Vestas og Siemens Gamesa, begge har sagt, at de ikke tør spå om fremtiden lige nu og derfor har trukket deres forventninger tilbage?

»Det er netop fordi, vi har kunnet bevise, at vi kan opretholde rådigheden på vores vindparker. Vores resultatet i 2020 er afhængig af, at vi kan opretholde vores produktion i vindparkenre, og det tror vi på, vi kan,« siger Marianne Wiinholt.

Værfter i Singapore lukket

Midt i pandemien har danskerne også netop tilsluttet den første strøm fra det hollandske Borssele 1&2-projekt til elnettet. En havvindmøllepark, der skal stå færdig ved udgangen af 2020.

»Risikoen for os ligger mere på den længere bane, hvor vi ser en forøget risiko på vores tre igangværende konstruktionsprojekter i Storbritannien, Holland og Taiwan. Det ser ud til, at vi kan holde tidsplanen, men der er forøget risiko,« siger finansdirektøren.

Konkret er blandt andet to værfter i Singapore, der leverer til Ørsted i Taiwan, lukket midlertidigt ned.

»Sådan kan der komme flere ting, som forværrer situationen på de projekter, så det følger vi selvfølgelig meget tæt,« siger Marianne Wiinholt.

På den endnu længere bane ser Ørsted øgede risici for forsinkelser blandt selskabets udviklingsprojekter i USA, hvor man endnu ikke er i gang med at bygge. Et mindre projekt er allerede blevet udskudt med et år, og et andet bliver »højst sandsynligt« også forsinket.

Ørsteds bundlinje på 3,3 milliarder kroner er en stigning på 28 procent i forhold til samme periode sidste år. Og på driftsresultatet (EBITDA) lyder resultatet på 6,8 milliarder kroner, hvilket er en rund milliard højere, end aktieanalytikerne, der følger Ørsted tæt, havde forventet forud for regnskabet.

At coronavirussen indtil videre ikke har slået hårdt ned i regnskaberne i sektoren, ses også hos Ørsteds store svenske konkurrent Vattenfall, der blandt andet står bag Danmarks største nuværende havvindmøllepark Horns Rev 3 og frem mod 2021 opfører Krigers Flak i Østersøen, som med en kapacitet på over 600 MW bliver endnu større.

Det store svenske energiselskab er også onsdag morgen kommet med et kvartalsregnskab, hvor bundlinjen lyder på 6,9 milliarder svenske kroner (4,8 milliarder kroner), svarende til en stigning på syv procent i forhold til første kvartal 2019.