Energikæmpe skruer ned for sine grønne ambitioner. Ifølge topchef er det sådan, virksomheden tager ansvar

Den grønne omstilling har lidt store nederlag de seneste år. Også Europas største energileverandør, Equinor, har sænket ambitionsniveauet. Men selvom topchef Anders Opedal hilser kritikken velkommen, fastholder han, at selskabet træffer de mest ansvarlige beslutninger.

»Vi er meget åbne for en diskussion om, hvorvidt vi burde have gjort mere,« siger Anders Opedal, topchef i Equinor. Over 99 procent af den norske energikæmpe er stadig fossil, men han bedyrer, at det nok skal vende. Niels Ahlmann Olesen

Det var på sin vis absurd, at Anders Opedal for nylig måtte takke Donald Trump.

Det er ikke hans egne ord. Men ifølge topchefen for den norske energikæmpe Equinor er sagen et kerneeksempel på de massive udfordringer, der bremser den grønne omstilling i disse år.