Energiboss gav »mundkurv« til folkevalgte i Radius-sag: »Det er dybt problematisk«
Ifølge ekspert har SEAS-NVE topchef, Jesper Hjulmand, givet mundkurv til folkevalgte i SEAS-NVE i kapløbet om at få fat i Radius. Selskabet afviser.

Ifølge ekspert har SEAS-NVE topchef, Jesper Hjulmand, givet mundkurv til folkevalgte i SEAS-NVE i kapløbet om at få fat i Radius. Selskabet afviser.

Da kampen om Københavns eftertragtede elnet, Radius, spidsede til, valgte en af favoritterne i feltet af mulige købere, direktør i det forbrugerejede energiselskab SEAS-NVE, Jesper Hjulmand, at fraråde folkevalgte medlemmer at udtale sig til pressen om den mulige handel.
Det skete første gang på SEAS-NVEs interne repræsentantskabsforum og senere i en rundsendt e-mail fra Jesper Hjulmand til de 124 folkevalgte repræsentanter i januar 2019, skriver erhvervsmediet Energiwatch.