Energi- og telefusion kan presse TDC

Den danske telegigant TDC ser ud til at få endnu mere konkurrence inden for tv og bredbånd.

Foto: Kim Haugaard.
Læs mere
Fold sammen

Det står klart, efter at repræsentantskabet i Nyfors mandag aften stemte for fusionen mellem Nyfors og Syd Energi (SE), der vil skabe et af landets største energi- og teleselskaber.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra SE.

27 af de 34 fremmødte medlemmer stemte for - svarende til knap 80 pct. Kravet til et ja var et flertal fra mindst to tredjedele af de fremmødte.

Det betyder, at omkring 320.000 kunder kan få et nyt energi- og teleselskab, hvis fusionen går igennem. Sydenergi ejer nemlig også tv- og bredbåndsforretningen Stofa, som er storkonkurrent til TDC inden for tv og bredbånd.

»Med fusionen vil vi styrke vores fælles position og skabe en markant spiller på markedet, der vil kæmpe for mere bæredygtig energi og bedre digital kommunikation til gavn for både familier og virksomheder i hele Danmark - og så sandelig også i Nordjylland«, siger SE's bestyrelsesformand, Jens Bahne Jørgensen, i meddelelsen.

Fusionen skal til afstemning i SE 26. november, mens forslaget skal andenbehandles i Nyfors den 21. december.

Nyfors ejer omkring 1 pct. af aktierne i Dong Energy.