Der skal en række alvorlig indgreb til, for at den milliarddyre omstilling fra sort til grøn energi i Europa bliver en succes.

Budskabet er klart, og det kommer ikke fra hvem som helst. Johannes Teyssen står i spidsen for 62.000 ansatte i en af Europas absolut største energikoncerner. Han er topchef for det tyske energiselskab E.ON, og samtidig er han formand for den europæiske brancheorganisation Eurelectric.

»Vi er nødt til at behandle de vedvarende energiformer på lige vilkår med andre typer energi. Det var rigtigt at støtte dem til at begynde med, indtil de blev modne. Men der er forskel på at hjælpe en baby til verden og made en voksen. Hvis man gør det forkert, bliver den voksne syg. Og så bliver den næste baby ikke født,« siger Johannes Teyssen.

Med andre ord skal vedvarende energi som vindmøller, solceller og biomasse til at stå på egne ben og indgå i energisystemet på lige vilkår med andre energiformer. E.ON-chefen er hovedtaler på brancheorganisationen Dansk Energis årsmøde, og han forklarer, at uhensigtsmæssige og uintelligente støttesystemer er én af flere årsager til, at vedvarende energi er under pres.

I et lille område i Bayern, forklarer Johannes Teyssen, har en række landmænd opført 35 MW solceller, selvom 5 MW solceller kan dække hele områdets energibehov. Incitamentet er høj statsstøtte, og da bønderne får udbetalt støtte uanset om solenergien bliver brugt eller ej, har de ikke et økonomisk incitament til at opføre infrastruktur, som kan transportere energien væk.

»Vi har set støttesystemer til vedvarende energi blive udnyttet. Det er forkert, men mennesker er mennesker. Og hvis et system ikke skaber de rigtige incitamenter, så får man ikke det, man vil have,« siger Johannes Teyssen og uddyber:

»Vi er nødt til at udvikle et system, som tiltrækker den rette investering til den rette energiform på det rette sted. Men også sorterer de investorer fra, som misbruger støttesystemerne til at tjene penge, uden at energien kommer samfundet til gode«.

Ifølge E.ON-chefen er der en række andre årsager til, at den vedvarende energi er under pres. Problemer, som skal løses, hvis Europa skal klare sig i konkurrencen med USA og landets billige skifergas. Han fremhæver, at den grønne omstilling i Tyskland rummer en række gode eksempler. Men samtidig er der noget fundamentalt i vejen, når landets CO2-udledning vokser, samtidig med at man har koblet stadig mere vedvarende energi på nettet, så man i dag har 80 GW til rådighed. Nok til at dække landets samlede energiforbrug.

Forklaringen er simpel. Vindmøller og solceller erstatter atomkraft, men samtidig vinder kul frem i stedet for gas. Og kul udleder så store mængder CO2, at det overstiger al CO2-reduktionen fra den grønne energi. Derfor er det ifølge Johannes Teyssen helt afgørende, at det igen kommer til at koste penge at svine klimaet i Europa. Da CO2-kvotesystemet blev indført, var det meningen, at det skulle koste omkring 30 euro at udlede et ton CO2. I dag er prisen sølle 4-5 euro, og ifølge E.ON-chefen giver det intet incitament til at skrotte kullet.

Endelig er de stigende energipriser en stor udfordring for den grønne omstilling i Europa. Omkostningerne skyldes dels den høje statsstøtte, som altså ifølge E.ON-chefen skal sænkes og målrettes, men det skyldes også, at politikerne lægger en lang række skatter på energien for at hente penge til at finansiere skoler, hospitaler og andre velfærdsgoder.

»De europæiske regeringer er nødt til at gentænke beskatning af energi. Politikkerne må til at fylde deres kister på andre måder. For det nytter ikke noget, at energien koster tre til fire gange mere i Europa end i USA. Det går ud over vores konkurrenceevne, og job vil forsvinde,« siger Johannes Teyssen.

Danmark, Tyskland og resten af Europa står over for en kæmpe udfordring, som kræver handling nu. Og ifølge E.ON-chefen er det ikke op til landene selv at vurdere, om den grønne operation bliver en succes eller ej:

»Verden holder øje med Danmark. Der bliver holdt øje med, om Danmark gør det, man hævder, at man er i stand til. Mange amerikanere kalder Danmark såvel som Tyskland tossede, og tiden må vise, om vi faktisk er tossede, eller vi er smarte. Man skal bare huske, at det ikke er noget, vi selv afgør. Vi vil blive målt på eksterne parametre: Bliver vi renere, har vi et sikkert energisystem, og sker det til en overkommelig pris? Det kan måles objektivt og sammenlignes med andre regioner i verden. Og det er en test, som vi skal gøre vores bedst for at bestå«.