Endnu en Mærsk-konkurrent nedjusterer

Det japanske rederi K Line, der er populærbetegnelsen for det korrekte navn Kawasaki Kisen Kabushiki-gaisha, har måttet nedjusterer sine forventninger til hele året, og ser nu et samlet tab.

Foto: LOU DEMATTEIS

Det sker blot få dage efter kollegaen Mitsui har måttet gøre det samme. Det skriver Lloyd's List.

K Line ser nu et tab for hele året på 30 mia. yen eller 390 mio. dollar mod tidligere et overskud på 2 mia. yen. Hvad der gør situationen mere dyster er, at K Lines forretningsår kærer til den 31. marts.

- Den ekstremt høje værdi af yennen samt den forlængede nedtur i containermarkedet forventes at forværre forretningsresultatet som et hele, skriver K Line i sin nedjustering.

Fredag nedjusterede Mitsui OSK Lines til et underskud på 17 mia. yen fra tidligere et overskud. Det skete af samme årsager som K Line.

For andet halvår venter analytikerne, at danske Maersk Line vil komme ud med et underskud på 1528 mio. kr. Det er målt på medianen i en undersøgelse foretaget af SME Direkt.

Ritzau Finans