Endnu en Mærsk-boss i kulden

IT-direktør i Maersk Line Michael Laursen er netop blevet fyret som følge af rederiets fejlslagne IT-strategi.

Endnu er Mærsk-chef er nu røget ud i kulden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Endnu en A.P. Møller - Mærsk-chef er røget ud i kulden på grund af en forfejlet it-strategi. Onsdag morgen skrev Børsen, at koncernens øverste it-direktør, Carsten Dalsgaard, var blevet frosset ud som følge af den fejlslagne strategi, og nu er turen kommet til it-direktør i Maersk Line Michael Laursen. Det bekræfter Peter Beck-Bang fra A.P. Møller - Mærsks kommunikationsafdeling over for epn.dk.

Udskiftningen af Michael Laursen er et farvel til den it-ledelse, som stod for det problemplagede og udskældte bookingsystem i containerenheden Maersk Line i forbindelse med opkøbet af P.O. Nedlloyd i 2005. It-problemerne har koster rederiet dyrt de senere år. It-direktøren i Maersk Line har haft ansvaret for at gennemføre den strategi.

Blandt andet lå ansvaret for udrulningen af det nye containerbookingsystem, der har givet de langvarige problemer for rederiet, hos Michael Laursen og it-funktionen i Maersk Line.

Med de to fratrædelser er it-projektet nu helt dødt i virksomheden. Michael Laursen bliver erstattet af Adam Gade, der kommer fra en stilling som leder af strategifunktionen i Maersk Line.

RB-Børsen