Endless må korrigere regnskaber efter salgsfidus

Endless Jewelry, der tidligere har haft Jesper "Kasi" Nielsen som administrerende direktør, må nu korrigere flere års regnskabsresultater, efter at den nuværende topchef, Paul Moonga, har opdaget, at Jesper Nielsen har givet forhandlere over hele verden mulighed for at levere smykker tilbage.

Foto: BERLINGSKE FORSIDE. Jesper "Kasi" Nielsen har benyttet sig af en lidt for smart salgsfidus, der nu tvinger smykkevirksomheden Endless Jewelry til at korrigere regnskabet.
Læs mere
Fold sammen

- Det betyder, at vi må korrigere tidligere års resultater. Det arbejder vi med, siger Paul Moonga til Børsen og understreger, at der ikke er tegn på ulovligheder.

Det skriver Børsen.

Det handler om smykker, der blev sendt retur i 2015, men hvor salget dateres endnu længere tilbage.

Moonga kalder omfanget "betydeligt", men ønsker ikke at fremlægge de nøjagtige tal.

- Vi har jo investorer og finansielle partnere, som gerne vil følge med i, hvordan det går med virksomheden, og det er vigtigt at give et normaliseret billede af forretningen, siger den nuværende topchef til Børsen.