Endelig: Jensens Bøfhus retter op på sprogfejl

Alle sprognørder kan ånde lettet op. Jensen Bøfhus har fjernet den forkerte genitiv-apostrof på 46 bøfhuse landet over.

Restaurant hvor et et knivstikkerri fandt sted. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck

Måske du har lagt mærke til det - eller også bliver du overrasket over, at du aldrig har fået øje på den fejl, der altid har været i Jensens Bøfhus' logo.

På det velkendte røde skilt har der altid stået med hvide bogstaver Jensen's Bøfhus - men nu er den forkerte genitiv-apostrof blevet fjernet på 46 bøfhuse. Det skriver Jyllands-Posten.

Den lille apostrof skal slet ikke sidde der - det er ganske enkelt helt forkert. Apostrofen bruges kun, hvis navnet slutter på s, z eller x. Som bekendt slutter Jensen med »n«, og derfor har det altid være grammatisk forkert for den landsdækkende kæde at bruge apostrofen.

Jensens Bøfhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Ørsted.

Dansk Sprognævn har også bemærket den lille ændring, og de er meget glade for rettelsen, fortæller seniorforsker Margrethe Heideman Andersen til Jyllands-Posten.

»Stavefejl i store firmaers logoer er ganske givet medvirkende til at stavefejl udbredes, og set i det lys er det godt, at Jensens Bøfhus nu skriver deres genitiv korrekt. Det er en ganske udbredt fejl at bruge apostrof i genitiv på dansk. Der er formentlig tale om afsmitning fra engelsk«.