En snæver kreds vælger kampfly

20 politikere, topembedsmænd og organisationsfolk står på besøgslisten hos de udenlandske lobbyister, der skal sælge Danmark et nyt kampfly. Her er en guide over de beslutningstagere, der skal bestormes.

Favoritten: Lockheed Martins Joint Strike Fighter anses foreløbig som ?favorit i ræset om at blive det næste danske kampfly. Foto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Det bliver reelt en ganske lille inderkreds på omkring 20 politikere, topembedsmænd og organisationsfolk med Dansk Industri og Dansk Metal i spidsen, der afgør, hvilken flyfabrikant der vinder milliardordren på Danmarks næste kampfly – afløseren for F-16.

Indkøb af kampfly er af så stor betydning – økonomisk, sikkerhedspolitisk og jobmæssigt – at officererne i forsvaret er sat fra bestillingen, og at forsvarsministeren og Folketingets forsvarsudvalg langt fra selv kan træffe afgørelsen. Statsministeriet og Finansministeriet foruden partitoppene hos blandt andre Venstre og de Konservative vil blive dybt involveret.

Lobbyisterne fra de fire udenlandske flygiganter, der slås om ordren, er ved at gøre sig klar til det endelige slag. Efter en pause dikteret af de danske beslutningstagere genoptages den efterhånden fire år gamle konkurrence i disse måneder med henblik på en afgørelse senest i 2015.

Nu er lobbyisterne tilbage i København. Den amerikanske storfavorit Lockheed Martin, Boeing fra USA og Eurofighter- folkene er igen set i byen, mens svenske Saab lurer på den anden side af sundet.

Og mon ikke de er ved at finpudse oversigten over, hvem de skal forsøge at overbevise om, at netop deres fly er en tand bedre end konkurrenternes?

Systematisk mapping ligger øverst i enhver dreven lobbyists værktøjskasse.Nok blev der rystet forarget på hovedet, da det tidligere i år kom frem, at lobbyfirmaet Waterfront havde lavet hemmelige profiler på en række folketingspolitikere, og at kunden var DSB. Men kendsgerningen er, at den slags »analyser« er et almindeligt anvendt værktøj, når en virksomhed, en erhvervsorganisation eller et lobbybureau vil lave en strategi for, hvordan der skal navigeres på Christiansborg og i ministerierne.

Så lad os guide Berlingske Business Magasins læsere igennem, hvilke beslutningstagere lobbyisterne vil bruge mest energi på:

1. Forsvaret

Det er nok for meget sagt, at forsvarschef Peter Bartram og hans officerskolleger er kørt totalt ud på et sidespor. Men forsvarets indflydelse på beslutningen er langt mindre, end de fleste måske tror. Det betyder dog ikke, at den dygtige lobbyist bør ignorere forsvaret selv. De fleste husker stadig, hvor galt tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup (S) kom af sted med at udfordre officerslaget og siden kalde sine modstandere for oberst Hackel-typer – frit efter den folkekære TV-serie Matador. Det er regel nummer et for god lobbyisme: Husk at respektere og ikke forsømme de forsmåede. Ellers kan det blive farligt sidenhen.

2. Forsvarsministeriet

Imidlertid har insiderne noteret sig, at Forsvarsministeriets departementschef, Lars Findsen, har hevet det fagligt funderede arbejde med at styre udbudsprocessen væk fra forsvaret og ind i departementet.

For næsen af Forsvarets Materieltjeneste er Lone Lindsby, tidligere chef fra DSB, blevet hyret til et særligt kampflykontor, der refererer direkte til departementschefen – eller DC, som de med sans for korte titler kalder ham i det system. Lone Lindsby vil være en central person for de fire konkurrenter, men ligger selv godt nede på top 20-listen. Hun er indtil videre alene et instrument for toppen i Forsvarsministeriet.

3. Statsministeriet og Finansministeriet

Hvad med Findsen selv? Jo, han er sammen med afdelingschef Kim Jesper Jørgensen, et pænt stykke oppe på magtlisten. Ja, på papiret den mest centrale embedsmand. Men Forsvarsministeriets topchef gør intet uden at konferere med departementschefkollegerne i Statsministeriet og ikke mindst i Finansministeriet, hvor David Hellemann regerer – og han blev i Berlingske Business Magasins seneste magtanalyse kåret til mere magtfuld end de fleste ministre.

4. Partiledere

Politisk er det heller ikke nok for lobbyisterne alene at bearbejde Folketingets forsvarsudvalg. Forsvarsordførerne beslutter sig ikke for noget uden grønt lys fra Folketingets finansudvalg og fra deres egne partiledere. Det betyder, at toppolitikere som Helle Thorning-Schmidt (S), Venstres Lars Løkke Rasmussen og Lars Barfoed (K) vil være langt inde over den endelige beslutning.

5. Forsvarsudvalget

Ikke desto mindre står nøglepolitikere i forsvarsudvalget som blandt andre John Dyrby Paulsen (S) og den konservative Lene Espersen højt på lobbyisternes liste.

Vi vil i den kommende tid se lobby- isterne sværme omkring udvalget; et magtspil med indimellem hårdhændede lobbymetoder, som også er beskrevet nærmere i »Lobbyistens Lommebog – Politikere under pres«, der udkom i oktober.

6. Dansk Industri

I organisationsverdenen står Dansk Industris topdirektør, Karsten Dybvad, højt oppe på listen. DI har ikke udadtil nogen officiel holdning til, hvem den store erhvervsorganisation foretrækker. Det ville virke utidigt over for medlemsvirksomhederne, der holder på forskellige heste og håber selv at score deres del af kagen.

7. Dansk Metal

Smedene i Dansk Metal, der har tætte forbindelser til Dybvad, er til gengæld klare i spyttet: De går ind for Lockheed Martin og dermed Joint-Strike-Fighter.

Hvorfor? Fordi de vurderer, at det projekt rummer de største innovative muligheder for dansk erhvervsliv og i længden langt flere smedearbejdspladser end de tre konkurrenters.

På virksomhedssiden herhjemme er højteknologiske Terma langt den mest professionelle magtspiller: Cheflobbyist Jørn Henrik Levy Rasmussen – international direktør med fortid i Finansministeriet og DI – har systematisk bygget et netværk op, der også rækker langt ind i Udenrigsministeriet og til danske ambassadører rundt om i vigtige samarbejdslande. Han er tæt på Termas administrerende direktør, Jens Maaløe. De udgør et tandempar, som er i stand til at åbne mange politiske døre.

Jørn Henrik Levy Rasmussen er et godt eksempel på en type, som ambitiøse danske virksomheder vil få mere behov for i fremtiden: Politisk indsigtsfulde nøglemedarbejdere, der er i stand til at være »oversættere« – at kunne forbinde forretning med politik, en sjælden evne, men et håndværk, der kan læres.

Terma-folkene forsøger diskret at få regeringen til at vælge Lockheed Martin, den mest givtige samarbejdspartner for netop Terma. Det vil betyde, at andre danske virksomheder vil få en lang næse – et scenario, der er det mest sandsynlige, selv om ingen i den 20 mand store inderkreds endnu siger det højt.