En prøvelse at køre gamle varebiler

Næste år i oktober er det 50 år siden, at den første Ford Transit blev præsenteret – en revolution i bilindustrien. I dag er det ikke så let at køre de gamle biler, når man er vant til moderne bremser og servostyring.

Ford Transit fra 1965 – det første år med den rigtige Transit, venter på at blive renoveret inden 50 års jubilæet til næste år. ?Foto: Carsten Teiner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bdagenham. Det hedder værkstedet – for det må ikke opfattes som et museum. Fords Heritage Workshop er et sted, som næsten ikke kan beskrives. Her står 110 klassiske Ford-biler – alle med deres egen historie.

Kun seks af dem er varebiler. Men man satser på at få flere. En enkelt model 94 er i for dårlig stand til at beholde. I den lille garage på selve fabrikken har man imidlertid et par ekstra biler stående, som man skal til at se på.

Dette arbejdende værksted har tre faste medarbejdere, der sørger for at få bilerne gjort klar – måske til en udstilling et sted.

Der er flest personbiler – lige fra Ford T til ret nye biler som Sierra og Granada, og en lang række fra efterkrigstiden. Man har især gemt specielle biler, der bl.a. har tilhørt det britiske kongehus, ligesom der er mange rallybiler – bl.a. Ford Cortina Lotus og Escort BDA rallybiler stadig med navnene Björn Waldegaard, Hannu Mikkola og Roger Clark på siden.

Arbejdet er ikke kun restaurering – man klargør også biler til særlige events.

»Vi har et par Ford GT 40 racerbiler, der skal være klar til legendariske Goodwood Festival of Speed og Goodwood Revival. Fem andre skal til udstilling på Beaulieu-museet – andre igen skal lånes til et filmselskab, hvor bilernes alder jo skal passe til den periode, som filmen foregår i,« fortæller Paul Harding, der er leder af værkstedet.

Umulig at køre

Men der en del Ford Transit fra de første fra 1965 til Ford Transit Sport fra 2007, der er en 1961 Ford Thames Van (Anglia) – forgænger for Transit Connect, og fra samme epoke forgængeren for Transit – den tyskproducerede Taunus Transit FK 1000, der blev bygget fra 1953 til 1965.

Mange af de gamle biler er gaver fra ældre mennesker – måske en enke, som i tilfældet med den gamle 61er Thames, en af de ældste Thames Van udgaver, som var ejet af stofproducent E. W. Henderson, der har arbejdet for Ford. Han firmanavn står stadig på siden af bilen.

Turen i den gamle bil er en udfordring – og den er så besværlig at køre, at jeg beslutter mig for at holde mig inden for Ford-fabrikkens enemærker, som dog er ganske omfattende. Dagenham-fabrikken producerer motorer, så der er trods alt en livlig trafik af lastbiler på turen.

Jeg sidder ikke særlig godt i det spartanske sæde uden nogen støtte, jeg skal selv slå blinklys ind og ud, og pedalstillingen er virkelig høj, så venstre fod skal løftes højt op for at betjene koblingen. Støjen er voldsom i kabinen, og man kan godt forstå, at datidens chauffører ikke holdt i så mange år. Begrebet ergonomisk korrekt siddestilling havde ikke holdt sit indtog på varebilsmarkedet i 1961.

Tilbage på værkstedet er der fuld aktivitet. Senere i år skal der gøres klar til det store 50 års Transit jubilæum næste år, men bilerne kan ikke køre, for der er mindre tekniske problemer.

»Det er noget med en styreboks, men vi får hjælp af Ford Transit-klubber med stumper. Ofte er der også reservedele, som er solgt fra underleverandører til flere bilmærker. Vores gamle Taunus Transit fandt vi dele til hos en VW-forhandler. Bilerne var jo mere simple i gamle dage,« siger Paul Harding.

Derfor er det heller ikke samlingens ældste Transit, vi får kørt i, men andengeneration Transit fra 1984. Altså kun 20 år gammel. Men den er nu også en prøvelse – og selv om jeg har kørt den som ny, tænkte man jo dengang ikke over, hvor meget der ville ske i udviklingen af biler. Ingen servostyring, ingen ABS bremser, en stram kobling med højt placeret koblingspedal, et knoklet gearskift og et støjniveau, som ingen ville acceptere i dag – og så er det endda ikke diesel, men en model med 1,6-liters Pinto-benzinmotor.

Samtidig kører vi jo rundt mellem lokalbefolkningen, som kører en anelse hurtigere end os – selv om jeg prøver at hænge på. Men jo hurtigere jeg kører, desto mere infernalsk støj – så det opgiver jeg hurtigt.

Ingen kommer forbi

På vejene i London-forstaden Dagenham ser man nu til tider en ældre Transit. Især generation to og tre – så mange passer trods alt på deres gamle varebiler.

Jeg får også mulighed for at prøve den næstældste køreklare Transit i beholdningen på værkstedet – en racerudgave opbygget som en ægte bil til rally – fra år 2000. Den tilhører fjerde generation af Transit og blev bygget af Fords PR-team i forbindelse med lanceringen af den nye modelserie.

Lavere affjedring, kulfiberbremser, rally­instrumentering, rallysæder, styrtbøjle og tunet 2,4 liter dieselmaskine fra de standard 75 hk til 165 hk. 7,9 sekunder er den om at nå 100 km/t og topfarten er på 210 km/t.

Nu har jeg pludselig ingen problemer med at følge med lokalbefolkningen, og på et lille stykke motorvej er der ingen, der kommer forbi mig. Den flot dekorerede varebil vækker da også megen opsigt, og jeg kommer tilbage til garagen med det bredeste smil, siden jeg selv kørte rally i 70erne og 80erne.

Dagen slutter af med en tur i en 2007 model i Sport-udgave, som kun blev bygget i et begrænset antal med fartstriber og aluminiumsfælge i stil med RS-personbilerne. Indendøre lædersæder, air condition, el-spejle, krom og stort musikanlæg. Modeller fra 2006 til 2014 er dog ikke helt nye – her er der tale om et kraftigt facelift.

Ford har i deres værksted heller ikke en model fra fjerde generation, men det kommer inden jubilæet, fortæller man.

Transit skulle dengang i 1965 i øvrigt have heddet V-klasse, men da prototypen ankom til ledelsen hos British Ford i Essex, var der sat en stor seddel på bilen. Her stod »In Transit«. Det faldt ledelsen for, og man kunne godt nå at ændre bilens navn inden lanceringen. Det passede også bedre til navnet på forgængeren, der hed Thames.

Resten er historie. Ford Transit har i 40 år været den mest solgte varebil i Europa – og der er bygget mere end syv millioner Transit. I øjeblikket findes der fire Transit’er: Courier, Connect, Custon og så den helt store to tons bil, der bare hedder Transit.

De første Transit blev bygget på en tidligere flyvemaskinefabrik i Langley, hvor der var blevet bygget Hawker Hurricane jagerfly. Produktionen blev herefter flyttet til Southampton indtil lukningen i 2013. Der blev også bygget Transit i Genk i Belgien, men i dag foregår produktionen til Europa på Kocaeli-fabrikken i Tyrkiet.

Berlinske Business Transport var inviteret til Dagenham-fabrikken af Ford.