Det vender vi tilbage til, for lad os først ridse op, hvorfor den problemstilling er blevet så sprængfarlig netop i år.

Danske Banks nye kundepolitik spiller nemlig en helt afgørende rolle for, at titusindvis af kunder ventes at skifte bank i år. Der er vel at mærke ikke tale om velhavere eller kunder med store gældsposter. Nej, vi taler om kontanthjælpsmodtagere og folkepensionister med en helt simpel økonomi, hvor de henter deres penge i banken en gang om måneden og lever for de penge måneden ud.

De er ikke særligt interessante set med bankernes øjne. Nogle bankfolk vil endda bruge betegnelsen tidsrøvere. Det er mennesker, som måske går i den lokale bankfilial for at få en oplevelse og en hyggesnak med hende fra banken. Og måske kan det være mennesker, der sidst på måneden desperat møder op for at få lidt penge på forskud.

Danske Banks Eivind Koldings kalkule om disse kunder var både kold og kynisk. Dem har vi råd til at servicere, men så må de som minimum betale for det. Og den mest simple ordning med et tilknyttet Visa/Dankort koster fra 1. september 370 kroner om året i Danske Bank. Nogle vil mene, at det er for dyrt, og det kan sende en masse af Danske Banks kunder på flugt. Men i det mindste lover Eivind Kolding, at også disse kunder er velkomne i banken.

For det er bestemt ikke nogen selvfølge, viste en opsigtsvækkende artikel i MetroXpress i sidste uge. Her var en journalist taget på uanmeldt besøg og præsenterede sig over for ti banker som kontanthjælpsmodtager uden uddannelse eller lignende. Han blev afvist i otte af ti banker.

Undskyldningerne var talrige. Nogle havde ventetid og andre henviste til Arbejdernes Landsbank eller Lån & Spar Bank, mens nogle afviste med begrundelsen, at man var registreret i RKI, hvilket er ulovligt. Det var bestemt ikke nogen flatterende artikel for sektoren.

Navnlig fordi bankerne faktisk er forpligtet til at stille en bankkonto til rådighed for kunderne. For hvordan skal man ellers få udbetalt sin løn eller ordne de mest basale bankforretninger? Til gengæld for at levere denne ydelse har bankerne fået monopol på at drive bankdrift. Bundlinjen er, at kunderne ikke har andre steder at gå hen.

Hvordan denne basale ret skal fortolkes, mangler vi stadig at få et endeligt svar på. Og det arbejder en gruppe under Erhvervs- og Vækstministeriet på at definere. Er det overhovedet tilladt at opkræve et gebyr for en helt almindelig bankkonto? Og hvordan sikrer man, at bankerne nu også lever op til deres lovbefæstede ansvar?

Et af de forslag, der har været fremme, var at indrette en pengeautomat på kommunekontoret. Det er næppe en særlig god løsning. Men noget kommer der til at ske.