En mio. taletidskort er jokeren i Pinds overvågning

Masser af danskere, der har taletidskort siddende i varmepumper og alarmer, vil måske også skulle registreres som følge af de nye overvågningstanker fra Justitsministeriet.

Henved en million taletidskort er i brug i danske mobiltelefoner, varmepumper, alarmer m.m. Arkivfoto: Iris/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

En stor joker i Venstre-regeringens forslag om at udvide overvågningen af danskernes mobil- og internettrafik er, om også den omkring en million taletidskort, som sidder i mobiltelefoner, alarmer, varmepumper og andet udstyr, også skal registreres med ejermand og brug.

»Det er spekulationer. Vi ved det ikke, for vi kan ikke få udleveret lovforslaget. Men vi ved, at man vil fjerne den begrænsning, som var i de tidligere regler om, at man kun skulle registrere oplysninger, som man alligevel havde i nettene. De krav, der bliver stillet nu, er totale, så hvis vi ikke har oplysningerne, skal vi etablere systemer til at skaffe dem, så vi kan foretage registreringerne. Men det er ikke formuleret direkte til os, hvad der skal ske,« siger Jakob Willer, direktør i telebranchens organisation, Teleindustrien, til Berlingske.

Forventer regning på over en milliard kroner

Telebranchen forventer, at justitsminister Søren Pinds (V) udvidede overvågning, som der lægges op til at skaffe flertal i Folketinget for i marts, vil koste i nærheden af en milliard kroner at etablere for tele- og internetudbyderne alene. Dertil kommer udgifter, som hoteller, caféer, restauranter, campingpladser og andre, der tilbyder kunderne internetadgang. Anslået lander den samlede regning på over en milliard kroner.

Taletidskort er de »skrabekort«, som man kan købe i blandt andet kiosker og supermarkeder. Her får man et SIM-kort med et telefonnummer, som kan bruges, indtil man har brugt talebeløbet - f.eks. 100 kroner - op.

Allerede i 2010 - tre år, efter at daværende justitsminister Lene Espersen (K) satte danmarkshistoriens største overvågning i gang - arbejdede Justitsministeriet og det daværende Videnskabsministerium med et forslag fra politiet om også at få registreret ejermændene og -kvinderne på de taletidskort, som var undtaget de gamle logningsregler. Politiet oplever nemlig, at kriminelle oftest bruger taletidskort, fordi de derved er anonyme og hurtigt kan skifte nummer.

Også udlændinge bruger taletidskort

Men taletidskort bruges også af udenlandske turister, som ikke har lyst til at få en kæmpe mobilregning, ligesom taletidskort ofte er sat i alarmer og varmepumper i f.eks. sommerhuset, så de kan fjernstyres og sættes i gang, inden man når frem på weekendferien. Endelig køber mange danskere, der ikke føler, at de har råd til et fast mobilabonnement, et taletidskort, så de i det mindste er til at få fat i.

De fire store teleselskaber - i størrelsesrækkefølge TDC, Telenor, Telia og »3« - har tilsammen omkring en million taletidskort i brug herhjemme. Ved udgangen af juni 2015, som er den seneste officielle telestatistik fra Energistyrelsen, var der i Danmark i alt 8,41 millioner mobilabonnementer.

Dansk Folkeparti har meldt ud, at man støtter Venstre-regeringens forslag. Liberal Alliance, Enhedslisten, Alternativet, SF, De Radikale og De Konservative med tilsammen 57 mandater afviser det. Det bliver derfor Socialdemokraterne, der afgør, hvad der skal ske. Udmeldingen er, at man vil se det konkrete lovforslag først.

Justitsministeriet har sagt, at det ikke er færdigt endnu, hvorfor man ikke vil udlevere det.