Én million søgte job i McDonald's

Krisen er langt fra slut i USA. Burgerkæmpen har modtaget en storm af ansøgninger, efter at den i begyndelsen af april meddelte, at den søgte nye medarbejdere i stor stil. 940.000 har fået et afslag.

McDonalds hvervekampagne har vist sig at være et stort tilløbsstykke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Susana Bates
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amerikanerne tørster efter job. Det er endnu en gang blevet klart, efter fastfoodkæden McDonald's har modtaget over en million jobansøgninger som svar på dets storstilede hvervekampagne, som gik i luften i begyndelsen af april.

Her meddelte McDonald's, at det havde behov for 50.000 nyansatte til dets restauranter, og det fik tilsyneladende amerikanerne til tasterne. Burgerkæden har nu svaret ansøgerne, og 60.000 kan glæde sig over at have fået nyt job – dvs. flere end der umiddelbart var behov for, skriver CBS News.

Se også: Danske unges hedeste jobdrømme

Der er blevet hyret gennemsnitligt fire-fem nye på hver eneste af USAs 14.000 McDonald's-restauranter. Selskabets ledelse håber, at kampagnen og de mange ansøgninger indikerer, at McDonald's ry som at være en underbetalt og ussel arbejdsplads kan være ved at ændre sig.

Den enorme interesse for at komme til at arbejde med burgere og pommes fritter kan dog også tolkes som noget helt andet.

”Dette illustrerer, at det er en meget stor uudnyttet arbejdskraft i USA. Det er alt for få job til dem, der vil arbejde,” siger chefanalytiker med Nordea Markets Erik Bruce ifølge E24.no.

Han mener også, at det hele siger noget om, hvor gennemhullet det sociale sikkerhedsnet er i USA.

”Det er ekstremt krævende at være arbejdsløs – lang mere end det er i Europa. I USA følger sygeforsikringen ofte med jobbet. Har man ikke noget arbejde, betyder det, at man selv skal betale sundhedsudgifterne,” siger han.

Det amerikanske arbejdsmarked er stadig præget af meget stor ledighed. Den amerikanske centralbank, FED, forventer at arbejdsløsheden vil ligge mellem 8,4 og 8,7 procent i år.

Erik Bruce peger i den forbindelse på, at der meget vel kan være mange mennesker, der simpelthen har opgivet at søge nyt job - og dermed er forsvundet ud af arbejdsmarkedsstatistikkerne.

”Mange har nu været uden job så længe, at det ikke er sikkert, at de kommer tilbage på arbejdsmarkedet. At én million søger ufaglært arbejde hos McDonald's kan imidlertid tale for det modsatte, nemlig at folk er villige til at tage et dårligt betalt job for bare at have noget at lave,” siger Erik Bruce ifølge E24.no.