Et varmt diskussionsemne handler om, hvordan nyhedsmedierne og andre medier, der brødfødes af at levere kvalitetsindhold, skal overleve i en digital virkelighed, hvor betalingsvilligheden er på skrump.

Senest blev Ekstra Bladets udfordringer udstillet i dokumentarfilmen »Ekstra Bladet uden for citat«, men billedet er omtrent det samme i flere andre avis- og mediehuse. Derfor stjal det hollandske tiltag Blendle.nl den internationale opmærksomhed i forrige uge, da New York Times og den tyske mediekoncern Axel Springer offentliggjorde en fælles investering i det nye hollandske nyhedsfænomen.

Blendle er en digital nyhedstjeneste, der samler artikler fra mange hollandske aviser og magasiner, men også har internationale titler som The Economist på bladhylden. Siden lanceringen i april i år har Blendle tiltrukket flere end 130.000 registrerede brugere. De kan frit sammensætte hver deres helt eget nyhedsforbrug, og de betaler stykvis for de artikler, som de vælger at læse.

Abonnementer og stavnsbånd, der tvinger brugerne ind i ufleksible pakkeløsninger, er afløst af total frihed. Alle vælger selv, hvad de vil læse, og betaler kun for de udvalgte ord. Meget passende er Blendle blevet kaldt for »Avisernes iTunes«. Med kapitaltilførslen ønsker New York Times og Axel Springer at løfte Blendle ud over de hollandske grænser.

Det er dog for tidligt at kalde Blendles model for avisernes redningskrans. Endnu er det ikke bevist, at brugernes betalingsvilje er særlig stor. Blot 20 procent af Blendles brugere er betalende kunder, resten har taget imod et midlertidigt tilbud om at prøve tjenesten gratis.

Samtidig er det langtfra sikkert, at mikrobetalinger er holdbare i mediebranchen. På flere andre områder – for eksempel hos de populære streamingtjenester – har abonnementsmodellen og dens ubegrænsede adgang til et stort tag selv-bord vist sig langt mere levedygtig. Det er dog ikke den væsentligste betragtning om Blendle.

Det interessante er, hvordan en lang række hollandske avis- og mediehuse har budt nyhedsplatformen velkommen. Den hollandske stat har støttet økonomisk i opstartsfasen, og den samlede velvilje har trukket internationale aktører med.

Formentlig er alle de involverede motiveret af erkendelsen af, at moderne mediebrugerne efterspørger ét sted at købe nyheder – helt i tråd med udviklingen inden for musik og film.

Det hollandske initiativ minder os om, at de danske mediehuse ikke har været i stand til at finde samme fælles fodslag. Forsøg på at stable et samarbejde om en dansk digital aviskiosk på benene er slået fejl, og samarbejdsviljen på tværs af de danske avishuse synes at være meget lille. Måske vil et tilsvarende initiativ heller ikke få samme genklang herhjemme.

I Danmark har vi nemlig i langt højere grad end i Holland vænnet mediebrugerne til, at nyheder er gratis. Derfor er det måske snarerede stærke danske magasinforlag, der skal på banen og være drivkraft i udviklingen af en dansk pendant til Blendle. Ikke mindst hos magasinhusene er der store og attraktive arkiver fyldt med indhold, som kunne være attraktivt i en digital avis- og magasinkiosk.

En fælles dansk platform synes lige nu langt væk. Det er ærgerligt, for det kræver tydeligvis andet end de nuværende betalingsmure, når danskerne skal overbevises om at betale for digitalt indhold.