En hårnåls værdi: Salgscoach er én drink tættere på Rolex-ur

Thomas Jarolics har byttet sig fra en hårnål til et cocktailkursus for 25 personer. Kurset bliver næste brik på vejen i salgscoachens mission om at bytte sig fra en værdiløs hårnål til et Rolex-ur. Følg hans rejse i Berlingske Business’ podcast »Hårnålens Værdi«.

Foto: Linda Kastrup. Thomas Jarolics vil bytte sig fra en hårnål til et Rolex. Her bytter han en håndcreme til en orkide i en blomsterbutik på Amager.
Læs mere
Fold sammen

Salgscoach Thomas Jarolics er i øjeblikket aktuel i Berlingske Business’ podcast »Hårnålens Værdi«, hvor han i første sæson har sat sig for at bytte en værdiløs hårnål til et Rolex-ur.

I podcastens ottende afsnit, der udkommer i dag, formår Thomas Jarolics at bytte sig fra et rejsegavekort til Aclass.dk af en værdi på 7000 kr. til et cocktailkursus for 25 personer af en værdi på 10.125 kr.

Cocktailkurset bliver dermed næste brik i fortællingen om, hvordan den ivrige salgscoach vil benytte sit salgsgen til at give en ubetydelig genstand værdi, men der er endnu lang vej til målet om det dyre ur.

Fra helikoptertur over New York til samtale med Claus Meyer

Hårnålen, som startede det hele, blev i første afsnit byttet til en creme fra Matas til 40 kr. Cremen blev til en orkide, som blev til en vin, og derefter begyndte det for alvor at tage fart.

Vinen solgte Thomas Jarolics til fordel for en helikoptertur over New York.

Helikopterturen blev efter en samtale med den succesfulde kok Claus Meyer til en treretters menu på restaurant Agern og en guidet rundtur på Grand Central Station i New York.

Lyder det fristende? Det gjorde det for marketingsdirektør Dino Karalic, der tilbød et rejsegavekort fra Aclass.dk til fordel for middagen i New York. Rejsegavekortet bliver i det nyeste afsnit til cocktailkurset for 25 personer fra firmaet Cocktailkursus.dk af en værdi på 10.125 kr.

Følg Thomas Jarolics’ videre rejse mod Rolex-uret i første sæson af podcasten »Hårnålens Værdi« på Spreaker.com, iTunes eller i din podcast-app.

Læs mere om Thomas Jarolics på Jarolics.dk