En hånd til Afrika er også en hånd til danske virksomheder

Et projekt sætter fokus på bedre arbejdsforhold på det østafrikanske marked, som giver pote for det danske marked. »En win-win-situation,« lyder det.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Færre udgifter, mindre produktionstid, styrkede kunderelationer og engagerede medarbejdere. Lidt af en mundfuld, men ikke desto mindre de gevinster, der er kommet ud af det danske projekt Susbiz, Partnership for Sustainable Business Development, i Kenya.

Projektet har kørt siden 2011 og består af et samarbejde mellem Håndværksrådet, Erhvervsstyrelsen og den kenyanske arbejdsgiverorganisation Federation of Kenya Employers. De har arbejdet sammen med ti danske virksomheders kenyanske partnere om at forbedre arbejdsforhold, miljøbeskyttelse og sikkerhed på de kenyanske virksomheder – bedre kendt som CSR.

En af de danske virksomheder, som har deltaget, er Chr. Hansen, producent af fødevareindgredienser. Deres kenyanske partner Kenya Bixa producerer naturligt farvestof af bixafrø. De har overført noget af den viden, de har fra andre steder i verden til den kenyanske producent, som har medført, at kvaliteten af produktet er blevet meget bedre.

Større indtægt for bedre kvalitet

»Kenya Bixa og farmerne får en større indtægt, fordi de har en bedre kvalitet af deres produkt, og vi får et bedre produkt og skal dermed bruge mindre i vores produktion til forarbejdningen. En win-win-situation,« siger Henriette Øllgaard, senior CSR-manager hos Chr. Hansen, som tilføjer, at de vil fortsætte samarbejdet med den kenyanske virksomhed.

Ud over at hjælpe kenyanske virksomheder med implementering af CSR, er projektet også et godt eksempel på et samarbejde mellem offentlige og private instanser. Erhvervstyrelsen har ikke bidraget økonomisk, men har i stedet delt ud af sin viden om CSR.

»Det, vi syntes, var spændende, var at tage de mere teoretiske elementer, som vi er rigtigt gode til i Danmark og se, hvordan det så virker i praksis, når man står med sin kenyanske underleverandør – hvad kræver det, hvor er udfordringerne, og hvad virker,« siger Marie Voldby, kontorchef i Erhvervsstyrelsen.

Projektlederen er Håndværksrådet, som rådgiver både små og store virksomheder. Initiativet har givet både organisationen og de danske virksomheder mere viden i en tid, hvor firmaer gerne vil være internationale.

Håndværksrådet har ikke haft økonomiske gevinster ved projektet, men har ligeledes heller ikke brugt penge. Det er udelukkende finanseret af Danida, Danmarks udviklingssamarbejde, som hører ind under Udenrigsministeriet.

»Det har gjort det muligt at kunne arbejde. Men det er ikke noget, vi tjener penge på,« siger Henning Høy Nygaard, udviklingschef for Håndværksrådet.

Etableringsfasen er svær

Det første år af samarbejdet sker der faktisk ikke noget. omstillingen til at indse, at det kan flytte hele deres virksomhed, kræver en lang tænkepause i begyndelsen.

»Det, at fastholde dem på den lange bane er en udfordring. Man skal kunne vise, at det er noget, der virker, ellers hopper de fra,« siger Henning Høy Nygaard.

Derfor har det været en udfordring, at der ikke har været penge eller en anden form for gulerod i sidste ende for kenyanerne.

Samtidig tænker de CSR som velgørenhed. Det første stykke tid går derfor med at ændre indstillingen hos de kenyanske virksomheder.

»De har tænkt, at CSR handler om at give penge til en lokal skole. At dreje det mindset er den allerstørste udfordring. Men derefter sker der noget, og det er rigtigt spændende,« siger Henning Høy Nygaard.

Også Chr. Hansen kan nikke genkendende til udfordringer i samarbejdet i etableringsfasen. Det handler om at blive enige om de grundlæggende ting først.

»Det er ikke, fordi man er uenige, men mere fordi man ikke er vant til at anskue tingene på samme måde, eller fordi kulturen tilsiger noget andet. Der kan være mange grunde, og det er altid godt at få afstemt, for det betyder også noget for samarbejdet,« siger Henriette Øllgaard.

Projektet stoppede i begyndelsen af 2014, og Håndværksrådet har trukket sig mere og mere ud.

Nu er det op til de samarbejdende parter at fortsætte på egen hånd.