Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Politiet blev sammen med brand- og ambulancetjenester tilkaldt til Carlsbergbryggeriet i den midtengelske by Northampton omkring onsdag middag. Årsagen var et kraftigt ammoniak-udslip, der førte til et dødsfald og sendte 22 personer observation.
»Vi er dybt, dybt bedrøvede over dagens tragiske hændelse og efterfølgende dødsfald,« fortæller Julian Momen, der er administrerende direktør for Carlsberg UK til BBC.
Blandt de sårede var 11 Carlsbergmedarbejdere, to politifolk og ni brandmænd, de blev alle blev bragt til hospitalet.
Den mand, der døde, var i følge BBC en Carlsberg medarbejder.
»Vores umiddelbare tanker er med den enkeltes familie, venner og kolleger i denne meget svære tid, og vi vil støtte dem på alle måder, vi kan. Vi arbejder tæt sammen med myndighederne for at undersøge, hvordan denne tragiske hændelse fandt sted, og vi vil være i stand til at sige mere, når en fuld undersøgelse er afsluttet,« siger Julian Momen.
Carlsberg ønsker ikke at bekræfte over for Berlingske Business, at den omkomne var medarbejder hos Carlsberg.
I en skriftlig erklæring skriver redningstjenesten i følge The Telegraph:
»Gasudslippet var begrænset til bryggerigrunden, og der er ikke menes at være en bredere risiko for borger i området omkring bryggeriet,« står der.
Personale blev evakueret fra stedet, da lækagen skete. Redningstjenesten siger endvidere, at de samarbejder med sundheds- og sikkerhedsmyndigheder for at undersøge hændelsen.