Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Med sit drengede og evigtunge udseende, sin åbenlyse appetit på al slags mad og sit skolekorrekte engelsk er Jamie Oliver for mange blevet synonym med den revolution, TV-kokken har undergået.
Fra de lidt autoritære kokke med høj hat, der instrumentalt belærte seerne om opbagt sovs og soufleens kunst, har den 40-årige stjernekok braget igennem med sin tydelige begejstring og åbenlyse glæde ved at røre, ælte og smage al den mad, han laver.
»Du kan prøve at hade ham, men du kan ikke undgå at heppe på ham,« som Guardian-bloggeren Jay Rayner har skrevet om Jamie Oliver, der de seneste år har ført en indædt kamp mod fastfood- og sukkerindustrien.
Og det er ikke hvem som helst, de har fået på nakken.
God for to milliarder
Det engelske medie Sunday Times laver årligt en opgørelse over de rigeste personer i Storbritannien, og her anslår man, at Jamie Oliver er god for i omegnen af 180 millioner pund, eller hvad der svarer til to millarder danske kroner.
Jamie Oliver-imperiet tæller i dag restauranter verden over, og millionerne kommer foruden fra salg af de i alt 21 kogebøger, Jamie Oliver har udgivet, også fra salg af merchandise, hvor Jamie Olivers logo optræder på alt fra saucegryder til osteskærere, granitmortere og dressingshakere.
Derudover klikker millioner hver måned forbi hans YouTube-kanal, Foodtube, ligesom der er udviklet apps, der giver adgang til tusindsvis af opskrifter, Jamie Oliver selv skulle have udviklet.
»Han er et af de tre stærkeste brands i England,« mener Ib Henrik Rønje, der selv har mødt ham en del gange i forbindelse med deres samarbejde, og som kun har ros til overs for kokkens professionalisme i forretningsøjemed.
Jamie Oliver selv har dog for nylig fortalt, at han undervejs har »fucked« 40 procent af sine investeringer op.
»Nogle folk tror, at jeg er en forretningsmand eller helt vildt strategisk. Men den anden dag kiggede jeg lidt tilbage på mine 17 år i branchen – og vi har gjort det godt, jeg har solgt lidt bøger og tjent lidt penge – men det gik også op for mig, at jeg har spildt og fucked 40 procent (af hans forretninger, red.) op,« skulle han ifølge Guardian have sagt på en madfestival i Cannes sidste sommer.
Det ændrer dog dårligt ved opfattelsen af en kok, der ikke alene er dygtige i et køkken, men som tillige er en ganske habil forretningsmand.