En af Læsøs to flyruter lukker

Flyselsskabet Flexflight, der i siden sidste år har fløjet turister fra Roskilde og Göteborg til Læsø, lukker ruten per 2. september.

- Der har ikke været kunder nok, konstaterer FlexFlights direktør Christian Honoré.

Flexflights konkurrent, Copenhagen Airtaxi, flyver fortsat videre. Men direktør Kenneth Arly Larsen oplyser, at sekskabet overvejer, om det fortsat vil flyve til Læsø uden for sæsonen.

Det oplyser P4 Nordjylland.

Foruden færgerne, der sejler fra Frederikshavn, er flyruterne fra Roskilde den eneste anden måde at komme til Læsø på.

Leder af Læsø turistkontor, Jess Jessen-Klixbüll, synes, at det er en trist udvikling. Men han frygter ikke, at antallet af turister på øen vil falde.

Kilde: P4 Nordjylland.