Elselskaber øjner plus på fibernettet

Eniig , energikoncern. Her i Aalborg Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Elselskabernes fibernet har sendt lynhurtigt bredbånd ud til hundredvis af danskere, hvilket har sendt store millionunderskud og nedskrivninger ned i elselskabernes pengekasser. Men nu kan selskaberne se lyset for enden af fiberkablerne.

Det skriver Jyllands-Posten.

Resultaterne fra 2017 viser, at det lysner for flere fiberforretninger, og forventningerne til 2018 og 2019 er endnu bedre. Tiden, hvor fibernettet givet et rungende underskud er forbi, proklamerer Eniigs topchef, Martin Romvig.

- Nu ser vi, at fibernettet ikke er ren filantropi, men en forretning med stort potentiale. Det har hele tiden været planen at lave det første overskud i 2017-18, og de kommende år bliver resultaterne endnu bedre. Men det vil selvfølgelig tage mange år, før vi har tjent investeringen hjem, siger han ifølge Jyllands-Posten.

Tidligere års kæmpe underskud skyldes blandt andet, at elselskaberne har investeret massivt i udrulningen, mens kunderne ikke har fulgt med i samme tempo. Samlet set har elselskaberne skudt tæt på 17 mia. kr. i fibernet, skriver avisen.

Elselskaberne har annonceret, at de vil åbne for deres fibernet for andre internetudbydere i 2018 og 2019. Hos selskaberne Eniig og SE er man allerede i fuld gang i håbet om at få flere kunder på fiberkablerne.

/ritzau/FINANS