Den landsdækkende genbrugsordning til indsamling af brugt elektronik og batterier, Elretur, er klar til også at påtage sig opgaven med at sørge for, at gigantiske mængder af emballage fra 1. januar 2025 skal samles sammen og genbruges.
Elretur, som på vegne af flere end 950 producenter og importører af elektronik og elartikler lige nu sikrer, at 84 procent af de indsamlede produkter genanvendes, vil bruge sin erfaring og sit indsamlingssystem til fremover også at sørge for, at glas, mad- og drikkekartoner, metal, plastik, papir og pap kommer ordentligt retur og videre, så virksomhederne ikke selv skal køre ud og indsamle emballageaffaldet.