Elon Musk har store planer for Twitter – men en særlig »giftpille« skal stoppe hans »fjendtlige overtagelse«

Den selverklærede »ytringsfrihedsabsolutist« Elon Musk, verdens rigeste person, prøver nu at købe hele Twitter. Men ledelsen i det sociale medie stritter imod og har iværksat en særlig plan, der skal forhindre den excentriske Tesla-milliardær i at lykkes.

Elon Musk har tilbudt at købe hele Twitter til 18 procent over den gældende værdi og 38 procent over værdien fra før Musk købte de første knap ti procent af det sociale medie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Elon Musk 4. april annoncerede, at han havde købt 9,2 procent af det sociale medie Twitter og dermed blev hovedaktionær, begyndte spekulationerne hurtigt at fyge om, hvad der var milliardærens plan.

Spekulationerne stoppede – i hvert fald hovedparten af dem – ti dage senere, da det blev klart, at den 50-årige Tesla-milliardær nu tilbød at købe hele Twitter.

Det kom næppe bag på dem, der har fulgt Elon Musk tættest, for verdens rigeste menneske har ikke hobbyprojekter.

Mange så det allerede som et varsel, da Elon Musk afviste at indtræde i Twitters bestyrelse, hvilket havde holdt ham fra at købe mere end 14,9 procent af aktierne i selskabet.

Nu har Elon Musk så tilbudt at købe hele det sociale medie til 54,20 dollar per aktie, svarende til en værdiansætning på 43 milliarder dollar – eller 293 milliarder kroner.

Musk beskriver sig selv som en »ytringsfrihedsabsolutist« og har flere gange kritiseret Twitter for den reguleringspolitik, som det sociale medie har taget i brug for slå ned på eksempelvis hadtale eller opfordringer om politisk motiveret vold.

»Jeg investerede i Twitter, fordi jeg tror på dets potentiale til at være platformen for ytringsfrihed over hele kloden, og jeg mener, at ytringsfrihed er et samfundsmæssigt imperativ for et fungerende demokrati,« siger Elon Musk i en meddelelse angående købstilbuddet:

»Men siden jeg foretog min investering, indser jeg nu, at virksomheden hverken vil trives eller tjene dette samfundsmæssige imperativ i sin nuværende form. Twitter skal omdannes til en privat virksomhed.«

Købstilbuddet sker til hele 18 procent over den gældende værdi af Twitter, og 38 procent over værdien fra før Musk købte de første knap ti procent.

Et generøst tilbud, men om et salg faktisk kommer til at ske, er uvist.

For Twitters ledelse kæmper med næb og klør for ikke at overlade virksomheden til den excentriske og omdiskuterede milliardær.

»Giftpillen«

Twitters ledelse har nemlig taget det taktiske træk i brug, der kaldes en shareholders rights plan, en aktionærrettighedsplan eller – lidt mere farverigt – en poison pill. En giftpille.

Det er en strategi, en virksomheds ledelse kan tage i brug i tilfældet, hvor en investor forsøger en såkaldt »fjendtlig overtagelse« – et køb af en virksomhed uden ledelsens accept.

Lidt forsimplet er giftpillestrategien den, at en virksomhed udstykker flere aktier og tilbyder nuværende aktionærer at købe dem til en billigere pris, hvilket skal gøre det dyrere og mere besværligt for en mand som Elon Musk at købe alle aktierne. En giftpille er svær at sluge, deraf analogien.

Twitters giftpille udløber om et år, den 14. april 2023, og træder i kraft, hvis en investor uden om Twitters bestyrelse køber mere end 15 procent af aktierne i perioden.

»Rettighedsplanen forhindrer ikke bestyrelsen i at tale med andre aktører eller acceptere et købstilbud, hvis bestyrelsen mener, at det er i Twitters og aktionærernes bedste interesse,« har Twitter sagt i en pressemeddelelse.

Elon Musk har allerede slået fast, at hans nuværende tilbud bliver det endelige, og at han sågar vil »genoverveje« sin nuværende ejerandel, hvis købet slår fejl.

»Det er ikke en trussel,« sagde Musk, »men det er simpelthen ikke en god investering uden de forandringer, der er brug for.«

Torsdag sagde Musk, at han har en »plan b«, hvis Twitter takker nej til tilbuddet, men hvad det betyder, ville han ikke sige.

Elon Musk er også stifter, direktør og ejer af rumfartsvirksomheden SpaceX, som han grundlagde i 2002. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ryan Lash/AFP.

En kloak

I den formelle ansøgning over for det amerikanske børstilsyn (SEC), fremgår det, at tilbuddet ikke er bindende og desuden er afhængig af »fuldførelsen af ventet finansiering«.

Med andre ord er det altså ikke sikkert, at Elon Musk, selvom han er god for knap 2.000 milliarder kroner, har de 293 milliarder kroner liggende i rede penge. Og det vil nok kræve Elon Musk lidt tid og energi at skaffe dem uden at skade sine øvrige investeringer.

Det siger Siva Vaidhyanathan, medieprofessor ved University of Virginia, til det amerikanske techmedie Wired.

Elon Musk sagde selv under en konference torsdag, at han »teknisk set« har råd, men anerkendte, at det ikke er garanteret, at hans plan vil lykkes.

Vaidhyanathan tror heller ikke, at Elon Musk – i lyset af hans vanligt skruppelløse ageren, der ofte har fået ham på kant med myndighederne – er klar til at stå på mål for de lovmæssige forpligtelser, der følger med det at drive en social medieplatform.

Men skulle det ske, at Elon Musk ender med at få fingrene i hele Twitter, vurderer Christopher Bouzy over for Wired, at det vil få betydelige negative konsekvenser for demokratier verden over.

»Twitter ville blive en kloak af mis- og disinformation med ægte konsekvenser for verden,« siger Bouzy, der er grundlægger af BotSentinel, en service, der finder såkaldte bots – automatiserede falske brugere – på Twitter.

Søgsmål og børsfusk

Elon Musk har flere gange haft de amerikanske børsmyndigheder på nakken, blandt andet for at tweete om informationer, der påvirker Teslas markedsværdi.

Denne gang er ingen undtagelse.

Elon Musk er allerede blevet sagsøgt af aktionærer i Twitter for børsfusk, efter han i processen med opkøbet af de knap ti procent ventede for længe med at offentliggøre investeringen.

Musk burde ifølge amerikansk lov have offentliggjort sin nye ejerandel, så snart han havde købt fem procent, hvilket allerede var 14. marts. Men det skete først 4. april, og Musk havde i den mellemliggende periode købt yderligere 4,2 procent og »sparet« knap en milliard kroner på den sidste del. Derfor er der investorer, der i løbet af perioden kan have solgt deres Twitter-aktier til en lavere pris, end de måske burde have fået, har også børstilsynet argumenteret.