Elon Musk har kastet sin kærlighed på Donald Trump. Nu tales der om at tage ham med helt ind i magtens centrum

Elon Musk afviser, at han støtter Donald Trumps valgkamp med et massivt millionbeløb. Men han bakker helt og holdent op om Trump. Et umiddelbart umage makkerpar har dermed dannet sig, og det kan potentielt fortsætte helt ind i Det Hvide Hus.

Han har foretrukket at holde sig ude af amerikansk partipolitik og har gennem årene beskrevet sig selv som både »halvt demokrat, halvt republikaner«, »registreret uafhængig«, »politisk moderat« og »socialist«.

Han har også været ude med riven efter både den nuværende amerikanske præsident, Joe Biden, og ham der gerne vil være det, Donald Trump.