Eli Lilly opjusterer forventningerne

Den amerikanske medicinalvirksomhed Eli Lilly opjusterer forventningerne efter et større overskud i tredje kvartal end ventet af analytikerne ifølge Bloomberg News.

Foto: FREDERICK FLORIN

Det justerede resultat per aktie landede på 0,89 dollar efter et samlet justeret nettooverskud på 949,6 mio. dollar mod 781,2 mio. dollar i samme periode året før. Analytikerne havde ventet et overskud per aktie på 0,76 dollar ifølge Bloomberg News.

Omsætningen landede på 4960 mio. dollar i kvartalet, hvilket var en stigning på 2 pct. fra 4876 mio. dollar i tredje kvartal af 2014. Salget lå en smule under analytikerforventningerne om en toplinje på 4,98 mia. dollar.

Eli Lilly opjusterer forventningerne til et justeret resultat per aktie på 3,40-3,45 dollar fra tidligere 3,20-3,30 dollar. Forventningerne til toplinjen fastholdes i intervallet 19,7 til 20 mia. dollar.