Eldrups fyring skal under Rigsrevisionens lup

Fyringen af DONGs nu tidligere direktør skal specifikt undersøges, når Rigsrevisionen dykker ned i sagen om energigiganten.

Anders Eldrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rigsrevisionen får nu mulighed for en gang for alle at afklare, om Anders Eldrup blev fyret som direktør i DONG, fordi han forgyldte nøglemedarbejdere. Eller om årsagen skyldtes, at Anders Eldrup forfulgte en ambitiøs vindmøllestrategi.

Som en del af Rigsrevisionens kommende undersøgelse af DONG Energy A/S har rigsrevisor Anni Nørskov ifølge Dagbladet Information nemlig besluttet sig for også at se på »Finansministeriets varetagelse af ejerrollen,« som hun skriver i et notat til Folketingets statsrevisorer.

»Denne del af undersøgelsen vil desuden omfatte en analyse og vurdering af, hvordan ministeriet gennem et aktivt ejerskab fører et overordnet tilsyn med selskabets økonomiske og forretningsmæssige udvikling, resultater og risici,« hedder det i notatet.

Ifølge formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), må rigsrevisionen dog i denne forbindelse i første omgang afvente den kommende voldgiftssag mellem Anders Eldrup og DONG, da statsrevisorerne principielt er modstandere af sideløbende undersøgelser. En sag Anders Eldrup har anlagt, efter at en advokatundersøgelse og kammeradvokaten har konkluderet, at han misligeholdt sine forpligtelser ved blandt andet ikke at fortælle DONG’s bestyrelse om de udvalgte medarbejderes høje bonusordninger.

- Anders Eldrup mener jo, at der har været en form for uenighed, og det er på grund af det, at han muligvis er blevet fyret - selv om det ikke var den egentlige begrundelse - i stedet for spørgsmålet om lønningerne. Hvis Anders Eldrup imidlertid godkender påstandene fra DONG’s bestyrelse under voldgiftssagen, så må man vel formode, at det ikke ligger langt væk fra sandheden. Og omvendt, siger Peder Larsen til Information.

BNB