Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Da Anders Eldrup blev afskediget i DONG Energy havde han krav på en fratrædelsesordning, der svarede til en værdi af 17 mio. kroner. Grundet omstændighederne omkring Eldrups fyring, mener DONG Energy ikke, at den tidligere direktør er berrettiget til hele beløbet. Det mener Eldrup dog selv, og derfor har han anlagt en voldgiftssag.
DONG har ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten forsøgt at inddrage to hidtil ukendte forhold, der skulle spænde ben for udbetalingen af den store fratrædelsesgodtgørelse. Således mente energiselskabet, at Anders Eldrup ved to lejligheder muligvis undlod at holde bestyrelsen ajour med to store Siemens-kontrakter.
De to forhold er dog ikke kommet med i det endelige svarskrift.
"Vi har med tilfredshed noteret os, at de to forhold er blevet undladt i den endelige sag, for vi mener, at Anders Eldrup har handlet helt i overensstemmelse med sin kontrakt," siger Lars Svenning Andersen, der repræsenterer Eldrup ved voldgiftssagen.