Elbiler trækker europæisk bilsalg betydeligt op
For tiende måned i træk vokser bilsalget i Europa, og det er frem for alt elbilerne, der – ligesom bilsalget i Danmark – sikrer fremgangen.

For tiende måned i træk vokser bilsalget i Europa, og det er frem for alt elbilerne, der – ligesom bilsalget i Danmark – sikrer fremgangen.

Bilsalget i Europa steg i maj med 18 procent, og det er ønsket om at få en elbil, der trækker det så voldsomt opad.
Maj var tiende måned i træk, hvor antallet af nyindregistrerede biler voksede. I alt blev der i maj solgt 1,12 millioner biler, viser tal fra brancheorganisationen European Automobile Manufacturers' Association.