Ekstra Bladet får tæsk i retten: Somalia-gidsler får kæmpeerstatning

Ekstra Bladet er blevet dømt til at betale de to tidligere søfolk Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn 300.000 kroner hver for at krænke privatlivets fred, mens de sad som gidsler i Somalia.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

»Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?«

Sådan stod der på et 86 kvadratmeter stort banner ved Rådhuspladsen, mens de to tidligere danske søfolk Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn var holdt som gidsler i Somalia.

Banneret var en del af en større kampagne fra Ekstra Bladet, der gennem flere hundrede artikler og billeder dækkede sagen massivt samtidig med, at der blev forhandlet om en løsesum for de to danske søfolk.

Men Ekstra Bladets dækning krænkede privatlivets fred, mener Københavns Byret, der har idømt Ekstra Bladet til at betale en historisk stor samlet godtgørelse på 600.000 kroner til Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn samt sagens omkostninger på 315.000 kroner.

Fagforbundet Søfartens Ledere, der kørte sagen for de to søfolk, er tilfredse med rettens afgørelse, selvom erstatsningskravet oprindeligt lød på en halv million kroner til hver.

»Vi kan være tilfredse med afgørelsen. Det er en vunden sag. Det er ikke det beløb, vi havde lagt sag om, men alligevel et fornuftigt beløb, der er fundet. Vi mener godt, man kunne have forsvaret at give en halv million, når man ser på den ret aggressive og omfangsrige kampagne, Ekstra Bladet har kørt. Men det er uprøvet land inde for retspraksis. Nu har dommeren givet sit bud og truffet sin afgørelse, og det skal vi foreløbig tage meget positivt til efterretning,« siger direktør i Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn.

Søfartens Ledere havde sagsøgt JP/Politikens Hus og Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, for at krænke Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez gennem 593 artikler og 322 billeder.

En del af sagen i byretten har også handlet om, hvorvidt Ekstra Bladets dækning var med til at forlænge eller forkorte gidselperioden. Men den del har retten ikke kunne tage stilling til:

»Efter bevisførelsen er det ikke for retten godtgjort, hverken om gidseltagningen blev forlænget eller forkortet som følge af Ekstra Bladets omtale,« står der i dommen.

Historisk pressesag

Erstatningskravet er det største i dansk mediehistorie. Journalist og vært i radioprogrammet »Mennesker og Medier«, Kurt Strand, havde op til afgørelsen udtalt, at sagen vil have vidtrækkende betydning for, hvornår medier krænker privatlivets fred uanset afgørelsens udfald.

»Den kommer til at sætte nogle grænser for, hvad man må som medie i forhold til at respektere privatlivets fred over for mennesker, der er anbragt i en situation, der er meget ydmygende og forfærdelig. En situation, hvor de ikke selv har mulighed for at tage stilling til, om de vil være med eller ej,« sagde Kurt Strand til Berlingske.

Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn blev efter to år og 129 dage i fangenskab frigivet for en løsesum på knap 40 millioner koner.

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, udtalte inden afgørelsen, at han forventede, at Ekstra Bladet ville blive frifundet. Han mener ikke, at mediet har krænket privatlivets fred eller forlænget gidselstagningen.

»Vi har ikke krænket Søren og Eddy, men tværtimod hjulpet med at skabe opmærksomhed omkring deres ulykkelige situation, så rederiet endelig tog sig sammen til at få dem hjem,« skrev Poul Madsen i SMS til Berlingske.

I kølvandet på Ekstra Bladets dækning af sagen udtalte Pressenævnet alvorlig kritik af mediet. Poul Madsen sagde efterfølgende, at Ekstra Bladet ikke ville afskrive at gøre det igen fremadrettet, og det fik Søfartens Ledere til at prøve sagen af ved domstolen for at sætte en retspraksis.

»Sagen har aldrig handlet om pengene, men om at få Ekstra Bladet dømt, fordi Ekstra Bladet ikke anerkendte Pressenævnets afgørelse. Og så har det været vigtigt for Søren og Eddy, at man har forsikret, at det ikke kommer til at ske for andre,« siger Fritz Ganzhorn.