Ekspertråd til ny regering: Banker skal tvinges til at lægge flere penge til side

Risici er fortsat under opbygning i det danske finansielle system, vurderer Det Systemiske Risikoråd. Nationalbankdirektør Lars Rohde og co. opfordrer derfor den kommende erhvervsminister til at øge kravet til bankernes kapitalbuffer.

Lars Rohde
Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen forventer at henstille en ny socialdemokratisk regering om en yderligere forhøjelse af buffersatsen til 2 pct. i tredje kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Økonomisk vækst, lave renter, høje aktivpriser og rigelig udlånskapacitet. Det er den nuværende situation i Danmark, og den giver fortsat incitament til øget risikotagning. Det er derfor vigtigt, at bankerne i højere grad polstrer kistebunden med penge til dårlige tider.

Sådan lyder meldingen fra Det Systemiske Risikoråd til Mette Frederiksens nye socialdemokratiske regering, der skal tage den endelige beslutning om, hvorvidt bankerne skal polstre sig yderligere eller ej.

»Konkurrencen om kunderne er skærpet, og det har medført lempede kreditstandarder hos mange kreditinstitutter. Når udviklingen i konjunkturen og ejendomspriserne vender, kan det medføre større nedskrivninger og tab på bankernes udlån og dermed lavere indtjening. Da renterne allerede er på et historisk lavt niveau, skal institutterne forberede sig på en lavkonjunktur uden betydelige rentefald,« noterer rådet med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen i en meddelelse.

Priserne på lejligheder toppede i juni 2018 og er det seneste år fladet ud. Især for ejerlejligheder i hovedstadsområdet er væksten i både priser og aktivitet bremset op, men prisniveauerne er fortsat høje og understøttes af det meget lave renteniveau.

»Et større tilbageslag på ejendomsmarkedet kan have negative konsekvenser for institutterne. Rådet finder det derfor positivt, at væksten i boligpriserne er blevet mere afdæmpet. Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af øget boligudbud og makroprudentielle tiltag, som fra januar 2018 har begrænset adgangen til risikable boliglån for husstande med høj gæld. Tiltagene har bidraget til at reducere opbygningen af risici fra nye lån,« hedder det i meddelelsen.

Vil forhøje buffer yderligere

Det Systemiske Risikoråd henstillede i marts 2019 til regeringen, at den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer øges med 0,5 procentpoint til 1,5 pct. Det betyder, at det samlede regulatoriske krav til danske bankers og realkreditinstitutters egenkapital øges med syv mia. kroner. Den højere buffer medfører ikke en udgift på syv mia. kroner men betyder, at institutterne i højere grad skal finansiere deres udlånsaktiviteter med egenkapital i stedet for lånte penge.

Rasmus Jarlov plejede som erhvervsminister at følge rådets anbefalinger, men den parlamentariske situation blev ændret efter folketingsvalget 5. juni.

»Det indebærer efter min opfattelse, at det bør være en ny regering ved erhvervsministeren, der tager stilling til, om satsen for den kontracykliske kapitalbuffer skal øges i henhold til rådets henstilling,« lød det tirsdag fra Rasmus Jarlov.

Rådet har taget den konservative politikers svar til efterretning og forventer at henstille en ny S-regering om en yderligere forhøjelse af buffersatsen til to pct. i tredje kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system.

Bufferen bør ifølge rådet gradvist bygges op til 2,5 pct., inden finansielle ubalancer bliver for store, og udviklingen vender.

Professor i finansiering Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School har tidligere sagt til Berlingske, at man godt kan forsvare at sætte buffersatsen op til 1,5 pct., men derefter bør man tænke sig godt og grundigt om.

»For der er også en pris ved øget kapitalisering,« forklarede han i september 2018 og mindede om, at bankerne er markant bedre polstret end før seneste finanskrise.