Ekspertkommission: Støtten skal ud af dansk energipolitik

Den regeringsnedsatte Energikommission fremlægger i dag sin længe ventede rapport, der skal vise vejen for dansk energipolitik efter 2020, og den ni mand store ekspertgruppe lægger op til nogle grundlæggende livtag med de seneste generationers energipolitik.

Portræt af Niels B. Christiansen, CEO i Danfoss. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Lidt støtte til biomassen, lidt mere til energispareordninger og så to havvindmølleparker. Sådan har opskriften på energiaftaler lidt karikeret været hidtil. Men en regeringsnedsat ekspertgruppe varmer nu op til et opgør med fortidens energipolitik, som vil betyde, at markedskræfterne vil få langt mere indflydelse på dansk energipolitik.

Det er linjerne i den kommende rapport fra Energikommissionen, der skal lægge kimen til forhandlingerne om en ny energiaftale til efteråret.

Kommissionens sigte er fossiluafhængighed i 2050, men hvis det mål skal nås, er det nu, at banen skal kridtes op, så markedskræfter i højere grad end støttekroner trækker læsset, og så Christiansborg kan slippe tøjlerne i energiudbygningen.

»Vi tror, der kommer til at ske et paradigmeskifte fremover. Én konklusion kunne have været, at vi bare skulle gøre mere af det samme, men det tror vi så ikke, er rigtigt,« siger formanden for Energikommissionen, Danfoss-topchef Niels B. Christiansen.

»Tiden er nok løbet fra energiaftaler, hvor vi sætter os i dag og beslutter nøjagtigt, hvornår vi skal bygge hvad. Men hvis vi i aftalen sætter rammerne og beslutter principperne for, hvordan vi skal gå frem, så kommer udbygningen alligevel. Man behøver for eksempel ikke sige, at der skal bygges en havvindmøllepark inden 2022, dét er forskellen.«

El og de unævnelige afgifter

I alt har kommissionen seks konkrete anbefalinger og 22 underanbefalinger, og her er hjørnestenen, at Danmark skal elektrificeres, så el træder i stedet for biomasse, olie og gas i varmesektoren, mens elbiler overtager fra forbrændingsmotorer i transportsektoren.

»Det er drevet ud fra, at vi ikke kan nå 2050-målene, hvis ikke vi får el ind i transport og varme. Der er ikke rigtig nogen alternativer til det. Alle vedvarende kilder, som vi gerne vil have, ender i el,« siger Niels B. Christiansen.

Og her træder Energikommissionen faktisk en smule uden for sit opdrag. De ni medlemmer forventedes nemlig ikke at komme med forslag til ændrede afgifter, men kommissionen kalder det alligevel et »strategisk valg«, at afgifterne ændres – så de i det mindste ikke hæmmer elektrificeringen.

»Vi siger ikke, at man skal fjerne energiafgifterne, men at man nok skal omlægge dem. Jeg kan ikke forestille mig, at man tager provenuet fra energiafgifter ud af statsbudgettet, men derfor kan man godt finde dem andre steder, som gør, at vi forbrugere kommer til at agere mere rigtigt.«

Vind og sol af støtten

Kommissionens anbefalinger rummer blandt andet en kamp for et bedre kvotesystem i EU, styrket energiforskning og flere testpladser. Men særligt tre anbefalinger vil ruske op i energipolitikken. Ud over den gennemgribende elektrificering skal forbruget af strøm tilpasses de store udsving i produktionen, og så vil kommissionen reducere den offentlige støtte til energiproduktion og på sigt helt fjerne den.

Sidstnævnte skal gøres gennem teknologineutrale udbud, hvor sol, landvind og havvind kan konkurrere med hinanden.

»Vi bevæger os væk fra, at vi politisk vælger den og den teknologi. Vi vil gerne have kilowatt-timer, og så er det mindre vigtigt, om det er fra vind, sol eller noget tredje,« siger Niels B. Christiansen.

»Støtten skal ned og på sigt helt væk – og vi ved godt, at det ikke sker i morgen. Men indtil det sker, er det vigtigt, at staten ikke betaler mere end nødvendigt.«

I indeværende årti er prisen på havvind faldet meget voldsomt, og det skyldes blandt andet, at flere lande har skudt milliarder af støttekroner i teknologien. Kommissionsformanden frygter dog ikke, at man går glip af nye vinderteknologier ved at lave neutrale udbud.

»Det bliver mindre og mindre aktuelt. Du var i en situation, hvor der var meget stor prisforskel mellem sort og grøn energi. Så nødvendigheden af at hjælpe nye teknologier i gang er mindre. Jeg kan godt anerkende, at man kan komme på noget, men så vil jeg tage den snak, hvis den kommer.«

Balance mellem penge og mål

En af de største udfordringer ved den grønne udbygning har været prisen. Men retningen i Energikommissionens anbefalinger bærer præg af større omkostningsbevidsthed.

»Det har været vigtigt for os at afkoble det her, om man er omkostningseffektiv eller ambitiøs. Det er ambitiøst, at vi skal være et lav­emissionssamfund i 2050, men det skal man ikke forveksle med, at vi ikke skal derhen på en omkostningseffektiv måde,« siger Niels B. Christiansen.

Af samme grund foreslår Energikommissionen også, at elektrificeringen i første omgang drives af varmepumper, fordi elbiler endnu er relativt dyre. Og så er vi tilbage ved hele kernen i Energikommissionens anbefalinger: At vi ikke skal lægge os fast på teknologierne nu, men skabe rammerne, følge med og slå til, når det kan betale sig – dog uden at vi mister terræn.

»Selv om det ikke er Danmark, der kan drive prisen på elbiler nedad på verdensplan, så må vi ikke sakke bagud. Men det kan ikke nytte noget, at der ikke blive solgt elbiler overhovedet. Vi skal ikke være et land, hvor man ikke vælger at bygge den nyeste infrastruktur og ikke gider lancere de nye modeller. Så skyder vi os selv i foden. Men vi behøver ikke være ledende på elbiler,« siger Niels B. Christiansen.