Eksperterne slås om Bankunionen

Førende eksperter er uenige om, hvorvidt det giver øget finansiel stabilitet at være med i Bankunionen. Og så spøger raslende skeletter i skabene i de sydeuropæiske banker stadig.

Nationalbankdirektør Lars Rohde er positiv over for Bankunionen. Foto: Thomas Lekfeldt
Læs mere
Fold sammen
På hemmelige krisemøder forhandlede danske topbankfolk med embedsmænd i Nationalbanken og Erhvervs- og Vækstministeriet. Danmarks økonomiske fremtid stod på spil i de mørkeste dage i 2008, da finanskrisen skabte frygt for blandt andet et altødelæggende krak i Danske Bank. Men embedsmændene løste opgaven og spændte et kolossalt statsligt sikkerhedsnet ud under bankerne – og den finansielle nedsmeltning blev undgået.

Det store spørgsmål er, om de danske kriseknusere kunne have løst opgaven under et dansk medlemskab af Bankunionen. Det rejser investeringsekspert og direktør for Maj Invest Jeppe Christiansen i et indlæg i mandagens Berlingske Business. Han mener således, at Danmark er bedre hjulpet uden for Bankunionen.

Opfattelsen deles af CBS-professor Finn Østrup, der i Berlingske for et par uger siden blandt andet fastslog, at de andre lande i Bank-unionen i princippet kan kræve Danske Bank eller Nykredit lukket, hvilket vil være ødelæggende for dansk økonomi, mens det omvendt kan give gode ekspansionsmuligheder for eksempelvis Deutsche Bank i Danmark.

Men Bankunionen har også tilhængere, herunder bankekspert og seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet, der peger på, at medlemskab vil give øget finansiel stabilitet for Danmark.

»Lad os gå ind i Bankunionen, uden at vi slæber for meget skidt med fremad og uden for mange dårligdomme fra syd. Vi skal stille krav og kriterier til de lande, der måtte ønske at indtræde, så det bliver en kreds af ligeværdige bidragydere. Vi skal have en »level playing field«. Man kan for eksempel sige til Grækenland, at de kan være med, men at de dårligdomme, man allerede kender, ikke kan blive omfattet af samarbejdet. Man skal have gjort de rigtige ting for at være med,« siger Lars Krull.

Allerede nu er det regeringens holdning, at man afventer årets store undersøgelser og stress- test af de store europæiske banker, før man tager beslutning om dansk medlemskab. De kan måske afklare, om der venter store tab i de sydeuropæiske banker, hvilket særligt de mindre banker med Sydbank i spidsen frygter.

Den anerkendte CBS-professor Jesper Rangvid, der undersøgte finanskrisens årsager i Rangvid-rapporten, er enig, men han advarer om, at ECB har en grund til ikke at gå så hårdt til de sydeuropæiske banker:

»ECB står i det dilemma, at de gerne vil signalere en troværdig stresstest. Så de vil være hårde, men de vil ikke være vildt hårde. For så kan de risikere, at statsgældsuroen og den finansielle uro blusser op igen.«

Jesper Rangvid peger både på fordele og ulemper ved Bankunionen. Positivt er, at man kan dele en kæmperegning fra et krak i eksempelvis Danske Bank med andre lande, og at man bliver underlagt samme tilsyn som i andre lande. Omvendt afgiver man også muligheden for at støtte sine største banker til at klare sig gennem et finansielt uvejr, og man skal være med til at finansiere problemer i andre lande.

Irland tabte det hele på gulvet

»Danske Bank er de facto næsten to gange Danmarks BNP, hvis det usandsynlige skulle ske, at Danske Bank kommer i problemer, kan vi i Bankunionen dele regningen med andre. Det er ingen hemmelighed, at Danske Bank var udfordret i efteråret 2008. Det løste vi med en statsgaranti. I Irland indførte man også statsgaranti, men her brød banksektoren sammen, og man fik et år et statsunderskud på 31 pct. af BNP. Den forsikringsordning er positiv for Danmark at være med i,« siger Jesper Rangvid.

CBS-professoren peger også på, at vi risikerer, at det danske realkreditsystem, som for udlandet er vanskeligt at begribe, kan blive presset yderligere under en bankunion. I udgangspunktet er han positiv over for Bankunionen på længere sigt, men han mener ikke, at vi har hastværk.

Fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) bord er man nu i gang med en undersøgelse af, om man skal være for eller imod:

»Regeringen vil tage stilling til eventuel dansk deltagelse ud fra en samlet vurdering af fordele, ulemper og konsekvenser ved eventuel deltagelse baseret på en grundig analyse af de finansielle, økonomiske, juridiske og europapolitiske konsekvenser af dansk deltagelse,« siger Henrik Sass Larsen.

Ministeren forventer, at arbejdet er færdigt inden årets udgang. Desuden afventer han ECBs vurdering af sundhedstilstanden i de cirka 130 største banker i euroområdet, der vil foreligge til oktober.

»Det er centralt, at der er klarhed over institutternes sundhedstilstand, således at danske banker – i tilfælde af dansk deltagelse – ikke kommer til at betale to gange for oprydningen efter den finansielle krise.«