Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Når erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i de kommende uger skal forsøge at få handlet en aftale på plads med EU, satser han fortsat på helt at undtage Dankortet fra de fælles europæiske regler.
»Vi har præsenteret det for de andre lande, og glæden var ikke stor. Men vi nægter at opgive vores position,« fastslog Henrik Sass Larsen på et udvalgsmøde i forrige måned.
Flere eksperter vurderer da også, at ministerens ambition om en generel undtagelse for Dankortet stadig er mulig at forhandle sig frem til trods den korte deadline.
For at sikre sig et flertal i Europa-Parlamentet bør ministeren først og fremmest alliere sig med Tyskland, Holland og Fran-krig, der har tilsvarende problemer som Danmark, lyder det.
Men selv om det er muligt, kalder flere eksperter det for »urealistisk« at redde Dankortet fri fra de fælles regler.
»Det er urealistisk at satse på en fuldstændig undtagelse af dankortsystemet. Den næstbedste løsning er at sikre så meget fleksibilitet som muligt i forhold til dankortsystemet,« siger økonom i Forbrugerrådet Troels Holmberg.
Da det danske betalingskort ifølge ekspert på betalingsområdet Henning N. Jensen er et af de billigste kortsystemer i Europa, ser han helst, at Dankortet opnår fuld undtagelse. Men han vurderer dog, at det bliver svært at opnå fuld undtagelse for Dankortet.
»Det virker ærlig talt ikke særlig realistisk at sikre fuld undtagelse. Ministeren bør i stedet sikre sig, at alle danske embedsmænd i denne sag arbejder for størst mulig national fleksibilitet i EU-forordningen,« siger Henning N. Jensen.
National fleksibilitet
Han anser det som langt mere realistisk at få indført en national fleksibilitet, da flere europæiske medlemslande har vist utilfredshed med EUs foreslåede interbankgebyrer på 0,2 procent af transaktionsværdien på debitkort. Det skyldes, at flere lande udover Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig har mindre lokale debitkortsystemer, som også bliver ramt af EUs forordning.
Samtidig forklarer han, at Kommissionen næppe tillader fuld undtagelse, da det vil betyde, at nogle af de lokale kortsystemer vil blive dyrere, end det MasterCard og Visa tidligere har fået dom for, at de må opkræve i såkaldte interchange-gebyrer. Derfor har Kommissionens embedsmænd for nylig åbnet for en mulighed om øget lokal fleksibilitet.
»Ministeren må sikre sig, at den fleksibilitet ikke fjernes i de kommende ugers forhandlinger i Bruxelles. Fleksibilitet er acceptabel og dermed i høj grad værd at kæmpe for at opretholde,« siger Henning N. Jensen.