Eksperter tror på en ny hjælpepakke til banksektoren

Ikke nok med, at ændringer af Bankpakke 3 ventes inden for få uger, så forventer eksperter også en ny bankpakke med likviditetshjælp til fusionslystne banker - uden skattekroner.

Ikke nok med, at ændringer af Bankpakke 3 ventes inden for få uger, så forventer eksperter også en ny bankpakke med likviditetshjælp til fusionslystne banker – uden skattekroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Åndahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bivirkningerne ved Bankpakke 3 har nu vokset sig så store, at der skal opfindes ny medicin til at hjælpe oprydningen på vej i den kriseramte danske banksektor. Derfor ser en ny bankpakke ud til at være under opsejling, vurderer to af Danmarks fremmeste eksperter over for Berlingske Business.

»En justering af Bankpakke 3 kan nok ikke stå alene, fordi den kun tager højde for, hvad der skal ske, hvis banken allerede er havnet i økonomiske vanskeligheder. Politikerne kan formentlig være nødt til at gå to veje samtidig: Der skal være en effektiv afviklingsordning, hvor der er reel mulighed for, at en privat sektorløsning kan komme op at flyve som et alternativ til en statslig afvikling efter Bankpakke 3.

Men parallelt med dette skal der formentlig også et redningssystem til, som kan virke tidligere i forløbet. Spørgsmålet er, om ikke også staten skal stille de nødvendige instrumenter og redskaber til rådighed i en situation, hvor banken endnu ikke er nødlidende, men hvor der ønskes en konsolidering, og hvor man så er mere forebyggende end helbredende,« siger Michael Camphausen, der er advokat og ph.d-stipendiat i finansiel regulering ved Københavns Universitet.

»Hul i hovedet«

Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School, er enig. En ny konstruktion venter om hjørnet. Han skyder samtidig Lokale Pengeinstitutters ønske om en forlængelse af de individuelle statsgarantier ned.

»Det vil være helt hul i hovedet, men en form for konsolideringspakke, hvor bankerne betaler en rigtig god pris for at få en garanti på likviditet fra statens side, kunne være en løsning,« siger han.

Dermed ser Bankpakke 4 ud til at kunne få form som det forslag fra Nykredits koncern­chef, Peter Engberg, der blev lagt på bordet i forsommeren. Målet er en likviditetspakke som støtte til de banker, som ønsker at deltage i oprydningen i sektoren. Den store forhindring i forhold til at få fusionerne til at vælte frem er nemlig, at bankens likviditet forfalder, hvis der sker et ejerskifte, og dermed står den overtagende bank potentielt med et stort refinansieringsproblem.

Ideen bag en likviditetspakke er lidt som en forsikring. Konstruktionen ville kunne indebære en statsgaranti til fusionerende banker for at sikre dem mod at lande i likviditetstørke, fordi de netop ved selv at rydde op i blandt andet problembankerne har skånet resten af samfundet - og sektoren selv - for flere bankkrak.

Vælger bankerne denne forsikring, skal de så formentlig betale en præmie som tak for hjælpen - også selv om det ikke bliver nødvendigt at trække på forsikringen.

Et stort ønske om konsolidering

Der er ingen tvivl om, at oprydning i sektoren står højt på politikernes ønskeseddel. Således har økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i et interview med Berlingske Business i juni slået fast, at der kun er én vej ud af problemerne: Konsolidering, konsolidering, konsolidering.

Men lige så fast mantraet er fra ministeren, lige så fast er budskabet, at der ikke skal kastes skattekroner ind i arbejdet. Det er sektoren selv, der må rydde op i deres eget rod.

»Hvis det er magtpåliggende, at der ikke kommer en eneste statskrone ind over, så kunne det jo være sektoren selv, der garanterer en likviditetsramme til de pengeinstitutter, som indgår i konsolideringsbølgen og derfor har brug for ekstra likviditetsspillerum i den periode, hvor der skal ryddes op efter fusionen. Det ville slet ikke være dumt, og det ville formentligt være lettere at få igennem her i et valgår,« siger Jesper Rangvid.

Staten betaler indirekte

Problemerne i den finansielle sektor rammer nemlig langt bredere end blot sektoren selv. Derfor er det også i statens interesse at få krakbølgen til at standse, så konsolideringen i stedet kan glide.

»Der er jo ikke direkte statspenge i det, når en bank går ned, men når der er samfundsøkonomiske konsekvenser ved, at en bank går ned, så betaler staten jo også indirekte for de afledte effekter af et bankkrak,« siger Jesper Rangvid og understreger, at løsningen også burde være spiselig for sektoren:

»Det kunne også være attraktivt for sektoren selv, som ved at hjælpe til med, at banker ikke krakker i første omgang, vil spare de regninger, den nu må betale efter krakkede banker.«